Jeg har i dag fået bidrag fra juleswappen på http://www.scrapisfun.dk/ Hold da op, hvor er alle de ting flotte. Jeg synes jeg har knoklet med mine bidrag. Men må se i øjnene, at jeg er NYBEGYNDER. Tror det bliver min sidste swap i meget meget lang tid. For det første skal jeg øve mig noget mere, og for det andet, så har jeg bare været ramt af så mange uheld i forbindelse med denne her swap, at man skulle tro det var løgn. Først ramte sygdom familien på skift, Rene fik en masse ekstra rejseaktivitet til udlandet osv. Da så bidragene endeligt var færdige, ja så blev postkassen udsat for nytårshærværk, og jeg måtte lave det hele om. Det hang mig for at være ærlig langt ud af halsen til sidst. Da jeg så var til scrapdag i Skive sidst, pakkede jeg det endligt ned, men Betina var forståeligt nok forhindret i at komme pga. snevejr. Og tænk så glemte jeg alt om de swapbidrag lige indtil jeg skulle til scrap i Holstebro næsten 14 dage efter. Der lå de så pænt i min scrapkasse. Hmmm..... så jo det er nok min sidste swap.
Som mange af jer ved, så er jeg ret nærrig med mine scrapting. Derfor er jeg her på det sidste begyndt at kigge nærmere på det papir, som jeg købte lige da jeg begyndte at scrappe. Jeg vil virkeligt gerne have noget af det brugt, så dette ikke bare er spild af penge. Og her er så et resultat af det arbejde:
Jeg har så svært ved at lade plads stå tomt på et LO, og det har været den ene af mine udfordringer til mig selv i forbindelse med dette LO. Den anden har været at lave en hjemmelavet blomst. Kan huske Marianne (thescrapcat) udfordrede os til det på GQ, da jeg lige var begyndt at scrappe, og dengang havde jeg bare overhovedet ikke nogen ideer til, hvordan man selv kunne lave en blomst. Nu ser jeg dem overalt i diverse magasiner. Ideen til denne er liftet i Kreating keeepsakes. Dog var blomsten der lavet med en stor knap i midten og så små rundt omkirng. Men jeg synes de her store kanpper var fantastiske til blomster. Jeg har brugt to stykker gammelt BG papir. Det ene til baggrund og det andet til billedmatter og blade både under knapperne og på stilken af blomsten. Båndet (blomstns stilk) er fra julekalenderen på scrapcatforum og det samme er sommerfuglen.
Hold da op, læser du med endnu? Tusind tak for det
Ragna