mandag den 31. marts 2008

2 om dagen og tusind tak

Til convention i Ejsing fik jeg en kæmpe pose fyldt til randen med scrapting af Helle (TobiasKristian). Det var alt sammen ting, som hun ikke kunne bruge mere. Men wauw der var mange lækre ting i den pose. Ikke mindst et x, som jeg bare har ønsket mig så længe. Endnu engang tusind tak Helle.

Faktisk har jeg slet ikke haft tid til at kigge ordenligt på det alt sammen. Men søndag aften fandt jeg endnu en guldgruppe - En linial med amerikanske mål....I'm i heaven :-) Sådan en har jeg også søgt efter i evigheder. Den er bare så skøn.

Søndag aften tilbragte jeg så med at skære forskellige lyseblå/mønstrede papirer til i 6x6. Det var jo en leg med den nye linial. Papirerne har jeg tænkt mig at bruge til at lave et dåbsalbum til Phillip. Jeg fik nemlig også to lyseblå minialbums i 6x6 i Helles pose. Senere skal Benjamin naturligvis også have et. Men så må jeg vist ud og købe mere babypapir, for jeg tror de papirer jeg fik af Helle i babydrengneuancer + mine egne, bliver brugt til dette album.

Intil videre er min målsætning at lave 2 sider til albummet om dagen. Så bør jeg kunne blive færdig på lørdag til scrap i Skive. Der skal være 20 sider i albummet. Og ikke nok med at jeg får brugt alt mit babypapir, nu har jeg også gravet kassen med babypynt frem, så det er et rent resteprojekt, præcis som jeg kan lide det.

Åh hvilken lykke at finde sådan en linieal, nu tror jeg også, at jeg får gang i det 6x12 album, som jeg hentede hos www.paperfarm.dk i påsken.

Fortsat god dag til jer alle, og på gensyn i morgen, hvor jeg nok skal vise jer lidt fotos også.
Ragna Nielsen

onsdag den 26. marts 2008

Påbegyndt før jul og færdiggjort i Ejsing

Tadadaaaaaaaar så kan jeg endeligt vise jer det førdige LO: Hvis du er ny læser af min blog, så kommer her lige en lille opdatering. Dette LO begyndte jeg på før jul, og jer har haft det med til scrap i Holstebro ikke mindre end 3 gange :-) I Ejsing havde jeg så bestluttet mig for, at det SKULLE være FÆRDIGT. Sad vist også kun ned det kvarter, som det tog at gøre det færdigt. Men færdigt blev det. Men jeg kunne pludseligt huske, hvorfor jeg var begyndt at hade projektet lidt. Det svinede simpelthen for vildt at slibe de der blomser.....

Men jeg er faktisk blevet ok tilfreds med resultatet. Har forsøgt at lave dette LO lidt rådt og maskulint, og synes faktisk det er lykkes ok...især den røde farve taget i betragtning. Alle materialerne undtagen det stykke gamle BG papir, som blomsterne er lavet af, er købt hos www.li-om-hjoernet.dk

Jeg har endnu ikke fået lavet den journaling om, som jeg lavede stavefejl i ude hos Marianne, så det LO kan jeg ikke vise endnu. Hmmm men nu kender I jo også mit scraptempo........

Håber I får lavet lidt mere end jeg, og hvis I vil være så søde at smide en kommentar, nu mit barn har været så længe undervejs:-)

Ragna Nielsen

søndag den 23. marts 2008

Inspiration til cyper crop

Først og fremmest tak for en dejlig dag til de som deltog i cyper crop på www.forum.thescrapcat.dk i går.

Jeg tilbragte meget tid i toget, men det var dejligt at kunne scrappe og styre slagets gang sammen med Marianne. Jeg stod op klokken 5:00 og begav mig på vej til Marianne klokken ti minutter i 6. Jeg gik i seng klokken 23 efter at have trukket lod om præmier og svaret på dagens sidste personlige beskeder.

Marianne og jeg havde planlagt dette cyper crop i god tid, og på forhånd planlagt, hvem der skulle lave inspiration til hvilke opgaver. Vi kan nemlig så godt lide, når Gydda laver eksempler i sin månedskonkurrence på www.forum.thescrapcat.dk

Dette Lo lavede jeg som udgangspunkt for dagens første opgave, et blind scraplift. Jeg var overrasket over, hvor svært det var at besvare de spørgsmål, som folk stillede til LO'et. Det er jo faktisk et forholdsvis enkelt LO. Men det var faktisk overhovdet ikke så enkelt, når spørgsmålene skulle besvares. Vi skulle nok også have organiseret spørgetiden lidt anderledes. Men det ved vi til næste gang:-)

Materialerne er stort set alle sammen fra min februar månedspakke fra SPS. Der er også brugt et par brads købt hos www.li-om-hjoernet.dk og en del af mine efterhånden mange stempler. Og et par paperfrills.



Dette kort lavede jeg som inspiration til en kortudfordring i går. Jeg er jo total amatør med hensyn til kort. Men min svigermor blev glad for det, da hun modtog det til en påskefrokost i fredags.

Stemplet, som jeg bare er så vild med, har jeg modtaget i en privat swap, som jeg har lavet med Rikke/scraps. Jeg har farvelagt det med akvaralfarveblynanter. Trods kurset hos Sofie til scrap i det jyske, så fatter jeg altså stadigvæk ikke det der med skygger. Så det ser ret amatøragtigt ud. Håber at lære det, når jeg skal besøge Jane/Lullemor i sommerferien. Jeg har sværtet kanten på stempelmotivet. Desuden har jeg doodlet en syningkant rundt om kortet med henholdsvis en brun og en grøn pen. Papiret og bogstaverne er fra min goodiebag til scrap i det jyske. Og stemplerne er nogen jeg købte i brugsen i sidste uge.

Jeg lavede også et LO ude hos Marianne i går. Men da jeg kom hjem opdagede jeg to stavefejl i min ellers meget korte journaling. Senere viste det sig at Marianne også havde lavet stavefejl i sin. Hmmm det kan da umuligt tænkes, at vi knævrede for meget LOL

I skal nok få LO'et at se i morgen.

Fortsat god dag
Ragna Nielsen

søndag den 16. marts 2008

At bruge ting fra thescrapcat julekalenderen

Et af mine nytårsløfter til mig selv er jo, at bruge nogen af alle de scrapting, som jeg har haft i længere tid. I julekalenderen på http://www.forum.thescrapcat.dk/ fik jeg blandt andet nogen forskellige kort fra 7gypsies af Marianne (thescrapcat). Jeg var med det samme helt vild med de kort. Men jeg har bare ikke fået dem brugt. Kender I mon også det?

Nå men til sidst måtte jeg jo udfordre mig selv til at bruge 1 af dem, og det kom der dette meget enkle LO ud af:


Jeg synes ikke at jeg havde plads til en egentlig titel uden at ødelægge den enkle opsætning, så det blev kun til et P for Phillip:-)

Papiret er fra min oktoberpakke fra http://www.sweetpeascraps.com/ og det samme er bogstavet P. Det lille vedhæng er købt hos Pandurohobby. Desuden har jeg sværtet kanterne med en brun sværte.

I dag skal Marianne og jeg planlægge cypercrop på http://www.forum.thescrapcat.dk/ den 22/3, og jeg skal også have lavet et par eksempler til nogen af udfordringerne.

Fortsat god dag til jer alle
Ragna Nielsen

fredag den 14. marts 2008

Gyddas månedlige udfordring

Jeg er jo så småt begyndt at forsøge mig med at lave kort. I går aftes farvelagde vi, efter aftale, stempler næsten allesammen. Selv efter kurset hos Sofie fatter jeg ikke det med skyggerne LOl. Men det er sjovt at farvelægge, og tror ikke andre er i stand til at få det til at ligne noget en på 4 har malet, så godt som jeg er LOL

Nå men her er mit kort fra Gyddas februarudfordring på forum.thescrapcat.dk
Jeg har brugt en gammel rest mønsterpapir, 4 stempelaftryk af en palme, som jeg har farvelagt, nogle strand stickers, brun sværte og en sort pen. Desuden har jeg fået min xyron personal cutter til at skære en overskrift til mig :-) I går aftes i Holstebro sagde Kirsten, at hun ikke havde gættet, at det var mit kort, så måske var det ikke så nemt igen.

For noget tid siden skrev jeg lidt om, at Rene ville have mine LO's op i stuen. Men der kom først billede på nogen dage senere. Flere har nu efterlyst dette billede, og jeg ved jo også godt, at man ikke sidder og kigger tilbage på folks blogge ret tit, så her er de igen:


Rene har udvalgt nogen rigtigt gamle LO's. Det miderste er det nyeste. Det er lavet til Scrap i Skive første gang jeg var med. De to andre er lavet til en udfordring på GQ, hvor man skulle bruge minimum 5 billeder. Og tror faktisk de er fra den anden måned, hvor jeg scrappede. Jeg ved godt billedet er elendigt. Men uanset hvornår jeg fotograferer, så generer lyset fra vores 3 store vinduer i stuen, eller også er det for mørkt LOL

I aften skal jeg lave mine bidrag til forårsswappen på www.scrapisfun.dk færdige. Jeg mangler lige lidt. Men det skal min xyron personal cutter nok klare for mig:-)

Håber I allesammen har en god dag derude.
Ragna Nielsen

torsdag den 13. marts 2008

Forsinket månedsdag og tusind tak for en dejlig dag i Ejsing

I lørdags tilbragte jeg den mest fantastiske dag i Ejsing sammen med en masse skønne scrapbutikker og skønne scrappiger/damer. Min pengepung blev lettere, mine ben trætte og mit hoved fyldt med viden osv. Sabina det var bare så godt arrangeret det hele, og jeg glæder mig allerede til næste år - Fantastisk gået.

Jeg havde rigtigt travlt, hvilket min skridttæller også viste. Jeg havde gået ikke mindre end 22.000 skridt + lidt ekstra... Hvor præcis sådan en billig tæller er ved jeg ikke. Men de personer jeg sad til bords sammen med vil sikkert gerne bevidne, at jeg ikke sad ned meget længere end 5 min af gangen. Men tusind tak for hyggeligt samværd til alle dem jeg talte med. Forum blev rost i høje toner fra ALLE, og det var bare så skønt. TAK for det.

Faktisk havde jeg jo nimånedersdag i søndags, og egenligt skulle I have set det LO, som jeg har haft med så mange gange i Holstebro LOL. Det blev faktisk færdigt i Ejsing. Men jeg har ikke fået det fotograferet endnu :-) I får derfor dette LO:

Det er faktisk også meget sigende for perioden. Jeg har nemlig haft min første scrappersblok... Jeg har simpelthen følt presset af, at jeg ikke længere er nybegynder. Jeg begyndte at føle, at mine LO's hele tiden skulle blive bedre, og det var en umulig byrde at leve op til. Til sidst satte jeg uret på 30 min til at finde materialer i, og derefter 30 min til at scrappe i. Dette er resultatet. Man kan nok ikke ligefrem kalde det fantastisk. Men det er et udtryk for, hvad scrap handler om, at fastholde minder og hygge sig imens man gør det.

Og jeg holder stadigvæk fast i mit nytårsløfte. Jeg har kun brugt rester fra henholdsvis Cherryarte og BG + nogen stickersbogstaver fra Panduro og nogle ballonstickers som jeg har købt til fødselsdags LO*s for længe siden. Desuden har jeg brugt en sort pen.

Hmm det kommer lige i slideshowet, når jeg har tid.....


I aften skal jeg til scrap i Holstebro, og jeg har fået lokket de andre piger med til at vi skal farvelægge stempler. Vi må jo øve os i de ting, som vi lærte på Sofies kursus i Ejsing. Posten har været forbi med en masse stempelaftryk som Rikke (Scraps) har sendt mig, så det tegner til at blive en rigtig god aften. Tak for trykkene Rikke.


Fortsat god dag til alle derude i cyperspace og reallife
Ragna Nielsen


fredag den 7. marts 2008

I har nok opdaget det...

Serveren er oppe igen, og I kan igen komme på scrapcat. Nu vil jeg se at få pakket de sidste ting til i morgen. Jeg glæder mig helt vildt til at se jer alle sammen. Jeg har dog ovenpå alt det her ikke nået at få lavet et navneskilt, så I må se om I kan kende mig alligevel LOL

Tusind tak for alle de varme hilsner til både Rene og hans far.

Vi ses i morgen
Ragna Nielsen

Serveren er nede igen

Sidst redigeret klokken 12:30

Hej alle scrapkatte. Serveren er desværre nede igen. Rene har kontaktet dem, der står for serverdriften. Der er taget backup klokken 4 i nat, og det vil være den backup vi vender tilbage til, hvis ikke serveren kommer op igen i løbet af de næste timer. I hører mere, så snart jeg ved noget.

Nyt i sagen (12:36):

Vi flytter ikke over til den anden server før sent i aften eller i morgen. Og I skal naturligvis også vide hvorfor, så selv om dette er en scrapblog, så får I lige lidt info om vores private liv :-)

Som flere af jer ved, var Renes far ude for en arbejdsulykke i går, hvor han gled og skar sig i håndledet med en vinkelsliber. Efter 6 timers operation måtte de konstatere, at han nok ikke får følelsen igen i tommel, pege og langefinger på venster hånd. Stort set alt af sener osv. i håndledet var ødelagt. Heldigvis havde han ikke ramt pulsåren direkte, for så var han død nu. Først i dag er det ved at gå op for ham, hvor alvorligt det er, og da det er enormt hårdt for Renes mor at sidde alene på sygehuset med ham, så tager vi igen i aften til Herning. Jeg tør ikke sige, hvornår vi kommer hjem, og kan derfor heller ikke sige, hvornår Rene får mulighed for at lave serverflytningen. Selve flytningen vil tage en times tid eller halvanden. Men jeg ved ikke om han orker det, når vi kommer hjem i aften.

Fortsat god dag
Ragna Nielsen

torsdag den 6. marts 2008

Forsøg med kort

Jeg er så småt begyndt at forsøge mig med at lave kort. Så kan bloggen også fortsat hedde nybegynder LOL. Jeg kan især godt lide det med kort af to årsager:

1: Jeg kan sidde i stuen med det, da jeg ikke behøver så mange materialer.
2: Jeg bliver hurtigere færdigt med et projekt.

Alle kortene er lavet af rester....det går faktisk super godt med det nytårsløfte :-) Dette kort er lavet til en af udfordringerne i uge 7 på www.forum.thescrapcat.dk Renes kommentar:"Der er da i hvert fald rum til forbedring" :-)
Jeg synes effekten af kun at bruge en del af et stempel er rigtig god. Her har jeg brugt et sommerfuglestempel. Papiret er gammelt BG og cirklerne og titlen er lavet med min elskede xyron personalcutter. Fonten er classical.

Endnu et kort lavet efter vinterferieudfordringerne i uge 7. Kortet har ingen titel, da jeg endnu ikke aner, hvad det skal bruges til :-) Jeg har brugt en gammel rest af karen Marie klip. Stemplet er ren snyd, for det er et af de stempler som Jane (Lullemor) har farvelagt til mig før jul. Men alle de håndsyede sting har jeg selv stået for. Jeg har brugt en template til at lave hullerne efter, men hvert eneste sting er syet i hånden med floss. Jeg synes det giver en flot effekt, og er alt besværet værd.
Jeg skal på kursus i stempelfarvelægning til convention på lørdag hos Sofie, så håber jeg, at jeg kan lære at farvelægge mine stempler selv :-)

Det sidste kort har jeg faktisk været så modig at give væk - CHOCK
Jeg har her selv forsøgt mig med at farvelægge et stempel. I første omgang havde jeg ikke farvet underkjolen, men jeg synes den så for hvid ud, så den fik alligevel lidt af den grønne farve. Er ikke sikker på jeg vil gøre sådan i fremtiden. Men det er jo det gode ved selv at have stemplet. Man kan jo øve sig og afprøve alle mulige forskellige farvelægninger. Det er strak sværere, hvis man kun har tre aftryk fra en swap. Jeg har desuden doodlet lidt omkring motivet.
Papiret kan jeg simpelthen ikke huske hvor kommer fra, da det stammer helt tilbage fra det andet LO jeg lavede. Jeg har desuden brugt en blomst fra QueenofQ, en blomst som jeg har købt af Marianne, da jeg begyndte at scrappe, en brun brad og sværte. Titlen er lavet med gamle stickers


Til thescrapcats brugere
Jeg har det fint. Men jeg duer ikke til diskussioner, som ikke er saglige, dem trækker jeg mig af princip altid fra. Hvis jeg var blevet spurgt om, hvad det præcis var i tråden, som var blevet opfattet som mindre hensigtsmæssigt, så havde jeg gerne svaret. Men jeg ønsker ikke at føre en diskussion, når modparten som optakt kaster en bunke beskyldninger ud i luften. Det kommer der efter min erfaring aldrig noget godt ud af.

Jeg er fuldt ud indforstået med, at det er en lille promille af forums brugere, som har deltaget i den usaglige del af diskussionen. De fleste har opført sig fornuftigt. Det er også af hensyn til disse sidstnævnte brugere, at jeg tager en lille pause. Jeg ønsker ikke at de skal være tilskuere til yderligere cirkus. Som admin vil man altid få slag, og det er også helt ok. Men der er stor forskel på saglige slag og personlige angreb. Jeg bærer på ingen måde nag, og er heller ikke sur på nogen. Den slags ligger slet ikke til min personlighed.
Nogen gange er tavshed bare guld.

Det er en bevidst beslutning jeg har truffet og ikke en forhastet handling, og datoen for min tilbagevenden på forum har også hele tiden været besluttet. Jeg vender tilbage med fuldt opladede batterier på søndag efter en skøn convention.
Tusind tak for alle de søde pb'er jeg har modtaget siden i går. Jeg har viderestillet dem til min egen mail. Jeg har således også modtaget alle stemmerne til månedensscrapper.
Kan I nu have en rigtig god dag allesammen
Ragna

onsdag den 5. marts 2008

At gøre klar til sin første convention :-)

I dag er jeg så småt begyndt at pakke til på lørdag. Det bliver bare en skøn dag. Tænk sig at få lov til at gå rundt i FLERE scrapbutikker næsten samtidigt. Det er altså stort for en scrapper som mig, der plejer at shoppe næsten alt online.

Jeg skal også med på hele 3 kurser (minialbum, lav selv pynt og farvelægning af stempler). Det sidste kursus lokkede Kirsten mig med på en aften til scrap i Holstebro. Tror nu, jeg bliver en umulig elev til det kursus, da jeg stort set aldrig har haft en pensel i hånden tidligere:-)
Men jeg glæder mig helt vildt til at lære en masse på de kurser.

Jeg glæder mig også til at møde alle de skønne jyske scrapkatte, og har allerede aftalt, at jeg skal sidde ved bord med en del af dem :-) Og en anden flok har jeg en frokostaftale med klokken 13, så jeg skal nok få hilst på en del.

Hmm minder mig om, at jeg stadigvæk ikke har fået lavet et navneskilt.........hvor stort skal det egenlig være? Og hvor skal en bondejogger som mig, der ingen tote har, placere det?

Lyset fra vinduerne i stuen gør det stort set umuligt at tage et billede af LO'ene i stuen. Men I skal nok få et billede på senere i dag, når Rene er kommet hjem og kan hjælpe mig med det gamle kamera:-)

Gyddas udfordring, den nåede ind i sidste time, så må vi se om I kan gætte, hvilket et der er mit:-)

tirsdag den 4. marts 2008

LO's i stuen

Som ønsket her et lille billede af Renes LO valg. Det er umuligt at få et billede uden blitz, og det ser totalt skævt ud. Men det er det bedste jeg kan klare piger:-)

Da vi i lødags var i Herning kiggede vi også lige ind i Tiger, og jeg viste blandt andet Rene de der rammer til en 20'er, som passer til LO's. Han synes vi skulle købe et par stykker. Da vi så kom hjem, så sagde han, at han ville have LO's i dem og hænge dem op inde i stuen :-) Han er nu sød min kære Rene. Han sagde også, at denne hobby jo kommer os allesammen til gavn, og så gør det ikke så meget at den koster lidt. Behøver jeg fortælle mere? Nå men nu hænger der altså 3 LO's og pynter i stuen. Rene har valgt dem ud, og han har valgt nogen af mine første LO's. Det er så sjovt, hvordan "ikke scrappere" kigger efter nogen helt andre ting end os scrappere. Men synes nu han skulle vælge, da det jo også er ham, der skal se på dem.

Kortet til Gyddas udfordring...det mangler stadigvæk en titel. Men jeg har jo helt til klokken 23:59 i aften, så det når jeg (måske) nok :-)

Tak for besøget
Ragna Nielsen

mandag den 3. marts 2008

Håber at nå Gyddas udfordring

I dag håber jeg at kunne nå Gyddas månedlige udfordring på www.forum.thescrapcat.dk laver Gitte hver måned en skitse, og der er en lille præmie fra www.gittes.dk på højkant Da jeg er ny kortmager, og det afgøres ved afstemning, så har jeg nok ikke de store chancer for at vinde. Men jeg synes bare det er sjovt at deltage. I december deltog jeg med dette kort:

Faktisk lavede jeg en lille stak julekort i december. Men jeg fik bare aldrig sendt dem ud. Men så må vi se, om de ikke bliver sendt næste år. Måske synes jeg til den tid, at de er tudegrimme, men det må tiden vise. Måske jeg skulle vise dem allesammen frem her på bloggen...
Der er kommet mange forslag til, hvordan jeg løser mit lommeproblem. Men sjovt nok har jeg ikke haft det problem, som mange åbenbart er ude for, at hullerne ikke passer. Mit første problem var, at lommerne var for lange, og mit nuværende er, at det gevind, som er i de medfølgende forlængerskruer, er for stort til at komme ned i den skrue, som allerede er i albummet.......
Men jeg må jo nok bare i Panduro igen, for Thanni skriver jo, at hun har købt lommer der til samme slags album.
Tak for besøget
Ragna

søndag den 2. marts 2008

Den evige jagt

I dag troede jeg, at jeg kunne få styr på alle de LO's, som bare ligger i min resteskuffe. Men jeg måtte tro om igen. I går kørte vi ellers en tur til Panduro, for at købe ekstra lommer til Benjamins album (købt i Panduro). Jeg har forsøgt at bestille lommer hjem fra 3 forskellige scrapbutikker. Men ingen af dem har passet i nogen af drengenes albums. Jeg har også fået nogen hjem bestilt online fra Panduro. Men de passede heller ikke. Da jeg havde albummet med, fandt den søde dame hurtigt de ekstra lommer, og da jeg målte efter i Phillips album (købt i Bog&Ide), så passede de også der jubii. Jeg var derfor overbevist om, at jeg havde løst mit problem, da vi kørte hjem. Her til morgen ville jeg så få styr på alle mine LO's. Benjamins album blev hurtigt ordnet. Ih hvor har man det altså godt, når der er styr på tingene. Men Phillips album er stadigvæk ikke ordnet. Forlængerskruerne passede nemlig ikke i de skruer, som var i hans album æv, æv, æv. Nå men nu er mit problem da halvvejs løst....

Måske jeg snart skulle lave et udsalg af de lommer, som har kostet mig så dyrt. Der kommer jo porto oveni hver gang, da jeg ikke lige bor i nærheden af en scrapbutik.

Sidder du derude og har købt sådan en startspakke fra Bog&Ide til 100 kroner, så sig endeligt til, hvis det er lykkes dig at få nye lommer til det.

Tak for besøget
Ragna Nielsen

lørdag den 1. marts 2008

Lidt om mine konkurrence LO's

Som skrevet tidligere, så har jeg i denne måned deltaget i hele to konkurrencer, og nu er tiden så kommet til, at bidragene kan vises på min blog:

Det første her har deltaget i febrúarkonkurrencen på www.scrapisfun.dk. Det er første gang jeg bruger maling på et LO, og jeg er overhovedet ikke selv tilfreds med resultatet. Overvejede faktisk meget, om det overhovedet skulle sendes ind. Men så sagde jeg til mig selv, at scrap handler om at bevare minder og ikke om at være perfekt. Nu var det jo også lavet, og så kunne jeg jo ligeså godt sende det ind. Udover maling i 3 forskellige farver, så har jeg brugt et sommerfuglestempel, akvaralfarveblyanter, et journaling stempel, 1 sirt pen og nogle bogstaver fra en gammel SPS månedspakke.


Dette LO er jeg straks mere tilfreds med. Det er lavet til en skitsekonkurrence på SPS's blog. Jeg har brugt papir fra min septemberpakke fra SPS, sort karton til fotohjørner (skåret på min xyron personal cutter), chipboardbogstaver fra Panduro (farvet med brun maling), Journaling stempler og et enkelt stempel fra et winter stempelsæt og naturligvis en sort pen.
Billederne på det nederste LO har jeg haft længe, men har bare ikke kunnet finde ud af at scrappe dem. Men her kommer de rigtigt til deres ret, synes jeg.
Jeg håber at kunne være lidt mere aktiv her på bloggen i marts. Februar bragte jo ikke så meget nyt fra mig...udover indkøb LOL.
Tusind tak fordi du stadigvæk kigger forbi
Ragna Nielsen