tirsdag den 22. marts 2011

Brug Magnoliastempler på dit LO

Jeg er begyndt at skrive lidt artikler hos www.forum.thescrapcat.dk Artikeldatabasen er kun synlig for betalende medlemmer af forum. Det koster 50 kroner at være medlem, og du kan se, hvordan du bliver det, ved at oprette dig som bruger af forum og kigge under "om forum".

Jeg synes det er rigtigt sjovt at skrive de små artikler. Senest har jeg skrevet en artikel om, hvordan man kan bruge sine Magnoliastempler på sine LO's.

Ses vi?
Ragna Iversen

onsdag den 9. marts 2011

Kortmester opgave 2 - sløjt sløjfen

Her er mit andet bidrag til "Kortmester" på scrapsisters. Den sløjfe er bare ikke mig. Jeg prøvede og prøvede at binde en, men det ville bare ikke lykkes for mig. Gad vide om man bliver udvist af konkurrencen, når ens mand har bundet den? Men altså når man ser bort fra sløjfen, så er jeg blevet glad for mit kort. Ikke mindst fordi jeg fik brugt min nye lille firkantpunch.

Det der med at få lukket bloggen var måske en forhastet beslutning. Men indtil videre kommer der nok mest kort her.

Måske det også var på tide at få sat nogle mål for marts måned sådan rent scrapmæssigt. Jeg kan ikke høre på det ene øre for tiden, og så er det jo rart at sidde stille og roligt og blogge.

Venlig hilsen
Ragna Iversen