
Som før skrevet var jeg på kursus med Pia fra
www.Kreativefornemmelser.dk i Holstebro. Det var et super godt kursus, og jeg købte også et par lækkerier med hjem :-) I fredags havde jeg fødselsdag, og der kom også et par Hero Arts produkter hjem til mig på den konto. Det er jo alt sammen super fantastisk og skønt. Men der er jo så lige det lille proplem, at flere af mine lækre Hero Arts produkter ikke engang er blevet pakket ud!!!!!! Derfor har jeg lavet en plan! Jeg vil lave
100 kort med Hero Arts produkter i løbet af påskeferien. For TSC folket betyder det, at maj måneds temaaften bliver en Hero Arts aften :-) Med nye produkter, løfte om en skøn temaaften og ferie forude, så burde jeg jo være top motiveret i forhold til at få lavet nogle lækre kort/slidt mine lækre produkter. Kortbaser og konvolutter bestiller jeg hos Pia om lidt. Jeg vil forsøge at holde jer opdaterede med hensyn til antallet af kort i løbet af ugen. Ragna Iversen