mandag den 23. april 2012

En papkasse fuld af affald


Sådan føler jeg, at min verden ser ud lige nu. Den er fyldt op med arbejdsmæssige opgaver, der skal løses, og uanset, hvor meget jeg arbejder, så synes jeg aldrig at komme til bunds i det. Jeg knokler løs med SKAL opgaver, der hellere skulle være løst i går end i dag, og har så travlt med det, at de opgaver der normalt bare bliver løst, ikke gør det. De hober sig altså også op sammen med den dårlige samvittighed. Jeg har glemt aftaler, dobbeltbooket mig selv og min familie ud, glemt at betale regninger til folk, jeg ikke længere kan huske hvem er, taget fejl af ugedage og brugt ikke anerkendende kommunikation overfor både mand og børn - uden nogen egentlig grund. Jeg forstår ikke, hvor april blev af. Den var egenligt fyldt med gode oplevelser, fødselsdage i massevis og en lang påskeferie. Jeg burde føle glæde over min skønne familie og de stunder vi har haft sammen, men det eneste jeg kan mærke er utilstrækkeligheden! Jeg har mest af alt lyst til at være alene på ubestemt tid....

Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg åbende TSC sidst - var det på min egen eller Phillips fødselsdag? Hvad skrev jeg egentligt om, og hvad lå der i min indbakke? Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg savner jer piger - for det ved jeg jo, at jeg gør. Men lige pt. kan jeg ikke mærke det.

Men bare rolig, jeg popper op som en trold af en æske lige om lidt, og så har I mig tilbage på fuld tid.

Ragna Iversen

7 kommentarer:

jane sagde ...

træk stikket ud søde Ragna.. nu!! og kom til bund i opgaverne. Få Rene til at hjælpe dig eller bede kollegaer om hjælp.. vi er her alle når du er tilbage... men pas på dig selv.. stort knus og ring hvis jeg kan hjælpe..

Vranda sagde ...

Tag det rolig ragna, sådan kan vi alle få det. Og familien er det vigtigste sammen med dit arbejde. Vi på tsc overlever, sig til hvis der er noget du kan bruge hjælp til

Anne Thormose sagde ...

Ragna, dog! Det lyder som om, at du skal skrue lidt ned for blusset og tage tid til dig selv. Gå nogle lange ture med noget afslappende musik i ørerne og glem for en stund alle projekter, opgaver og hvad der ellers styrer dig. Bare en halv time om dagen kan gøre underværker, selvom det kan være uoverskueligt at sætte tiden af, "for der er jo masser der skal nåes". Men somme tider er det lige sådan en lille pause i dagligdagen, der kan give ro og overskud til alle de andre ting, der presser på.
Håber det kun er en kort periode, at kalenderen og du selv er presset - tænk på, at der er en masse helligdage og sommerferien står for døren - brug dem som pusterum, og sig nej til ting, som du egentlig ikke har lyst til.
Håber du snart får det bedre, og kan se alle de guldgrubber, som man af og til kan finde i affaldet. :o)

Mau sagde ...

Ej øv det lyder ikke rart.
Pas på dig selv, giv dig tid til dig selv og kom så igen når du har lyst til "os" og alt det andet her inde.

morkreativ sagde ...

Så slapper du lige af... Det er vigtigt at huske dig selv.. Scrap er kun en hobby...

morkreativ sagde ...

Så slapper du lige af... Det er vigtigt at huske dig selv.. Scrap er kun en hobby...

Helle sagde ...

vi 2 har jo også snakket om det. men pas på dig selv og derudover er det vigtigste altså familien. vi skal nok hjælpe til med at styre TSC...

"god bedring" søde

knus