torsdag den 31. december 2009

Hvor er det nu lige mit hemmelige sted er?

Nu ved jeg, hvorfor man altid skal dele en hemmelighed med nogen, selv om det jo så egenligt ikke er en hemmelighed mere. Der kan ske det frygtelige, at man glemmer, hvad eller hvor ens hemmelighed er....................


I går brugte jeg hele aftenen på at sortere billeder. Jeg har ikke fremkaldt billeder siden 1 august, så der var en sjat. Tænkte, at det nok var på tide at få fremkaldt billeder fra vores bryllup for 3 måneder siden, da alle spørger til fotos. Desværre har fotografen taget så dårlige fotos, at vi ikke har noget egenligt brudebillede æv, æv, æv. Især fordi vi ikke selv havde tænkt på, at få taget et billede, hvor vi alle 4 var samlet - den sag havde fotografen jo taget sig af - eller....tjaaa det havde han så ikke alligevel.......

Nå men altså Marianne har taget de skønneste billeder til vores bryllup og min polterabend. Men hvor er de? På mit hemmelige sted....men hvor er det nu lige mit hemmelige sted er? Der er flere cd'er med billeder fra venner samme sted - tjaa i samme CD box faktisk..... Fortsættelse følger nok om et par måneder, hvis jeg kender mig selv ret :-)

Alle viste LO's og kort er iøvrigt fra cyber crop på Scrapsisters her i julen. Denne gang vandt jeg ikke noget. Men jeg fik scrappet meget mere end jeg havde turdet håbe på, også selv om Marianne var forhindret i at komme pga. vejret.

Jeg er begyndt at scrappe nogle af vores gamle fotos også. Har så mange af Benjamin, og vi kigger stort set aldrig i albums mere. Synes det giver en god fornemmelse, at hans album ligesom også bliver helt.

Jeg har faktisk også fået smag for at scrappe andre små projekter. Hmmm gad vide hvor tiden til alt det skal komme fra? Når man gerne vil scrappe både LO's, kort, chokoladeæsker og diverse andre ting - en tre dages arbejdsuge ville være velkommen :-)

Mine 10 bedste kort og 10 bedste LO's må I vente med at se til næste år. Men senere i dag, gør jeg status over mine december mål. Nu vil jeg først lige sende fotos til fremkaldelse.


Fortsat god dag
Ragna Iversen

1 kommentar:

Helle sagde ...

åhhh Ragna det er træls med sådanne hemmelige steder... håber du snart finder dem.

hvor er dine lo'er og kort gode... især sidste lo ...rigtig smart med det sølvpapir