onsdag den 2. december 2009

Min xyron personal cutter kører endnu

I 2007 fik jeg en skøn lyserød xyron personal cutter. Jeg var så lykkelig for det nye vidunder, og det er jeg faktisk stadigvæk. Jeg ser mange sælge deres maskine. Men jeg bruger stadigvæk min.
Her har jeg f.eks. skåret min titel på maskinen. LO'et er lavet til scrapfestivallen på Scrapsisters, så det må da siges at være af nyere dato. Jeg har kun 1 alfabet til min tang, og derfor er jeg mere tilbøjelig til at bruge min lyserøde maskine til den slags. Til den har jeg nemlig hele 4 alfabeter. Ja, det giver flere papirrester, og man skal nogle gange lige selv skære tingene helt ud. Men jeg kan nu alligevel godt lide min gamle ven. Den bliver langt fra luftet hver uge eller måned for den sags skyld. Men derfor kan man jo godt være venner :-)

Rigtig glædeligt 2 december

Ragna Iversen

1 kommentar:

Anne sagde ...

De er vildt seje de bogstaver :)
Er vild med måden du har beskåret billeder, og fået så mange med, uden det ser rodet ud!

Tak i lige måde ;)