fredag den 29. februar 2008

Februar bidrag til udfordringerne på sps

I begyndelsen af året meldte jeg mig til Multiscraps scrapbook Queen challenge. Men jeg er aldrig rigtigt kommet i gang. Til gengæld har jeg fået lavet et LO til udfordringerne på SPS (http://www.sweetpeavine.typepad.com/) hvor måned indtil videre. Mit februarbidrag kan ses her:

http://sweetpeavine.typepad.com/photos/february_2008_challenges/ragna_nielsen_134.html

I morgen får I lige materialer osv.....

Om at gemme sine penge til jysk convention......

Ja så venter jeg på mit søde postbud igen.....
Jeg kunne ikke modstå fristelsen for lige at bestille et alfabet til min xyron personal cutter. Det er på tilbud hos www.dreampapers.dk for kun 125 kroner mod normalt 349. Egenligt havde jeg bestemt at mine penge skulle gemmes til convention. Men sådan kan det jo gå. www.gittes.dk har også tilbud i dag, og i går var jeg tæt på at bestille nogen journaling clearstamps i hendes butik. Jeg holdt mig dog i skindet - kunne jo altid købe dem til convention, hvis jeg stadigvæk gerne ville have dem. Men nu bestilte jeg så 6 stk journaling stamps i clearstamp hos dreampapers i stedet for. De var sat ned fra 149 til 105. Så jeg synes jeg har gjort et par gode handler.

Tja synes bare I skulle høre lidt om min svaghed.......men man har vel et standpunkt til man tager et nyt LOL

Håber I har mere viljestyrke end mig derude
Tak for besøget
Ragna

torsdag den 28. februar 2008

Verdens langsomste scrapper....

Mit kamera er stadigvæk til rep. Men jeg opdagede lige, at jeg havde taget et foto af dette LO inden kameraet gik i stykker. Det er udelukkende lavet af nyt journaling papir, messer af rester og lånt guf. Baggrundspapiret er en rest fra en pakke fra Karen Marie Klip, og mønsterpapiret er et gammelt BG ark. Bogstaverne er en rest fra min augustpakke fra SPS og det samme er klistermærkerne og de små ordtags og brads i blomsterne. Blomsterne er en rest fra en samlepakke fra Panduro.

Stemplet har jeg lånt af Marianne i Holstebro. Jeg dukkede nemlig op med dette halvfærdige LO, og manglede faktisk kun at skrive teksten, og finde noget pynt til det der venstre hjørne. Nu er jeg ret kendt for at dukke op med en pæn stak halvfærdige LO's i Holstebro. Men knap så kendt for at få dem gjort færdige LOL Tror det var derfor, alle var så villige til at låne mig alt muligt og umuligt, så jeg endeligt for en gangs skyld kunne blive færdig med et LO. Til de af jer som jeg mødes med i Holstebro, så kan jeg oplyse, at det halvfærdige LO jeg havde med første gang omkring juletid, endnu ikke er færdigt......det kommer I også til at se på til scrap i det jyske hi hi

Til gengæld har jeg fået lavet en del andre ting. Jeg har deltaget i hele to stempelswaps. Lavet tre kort, to konkurrence LO's og 2 Lo's bare for sjov. Så når kameraet kommer retur, så blive I bombet med projekter her på bloggen.

Tak for besøget og kommentaren
Ragna Nielsen

mandag den 25. februar 2008

Kamera til reparation

Bloggen her har været meget stille på det sidste. Det skyldes, at vores kamera er til reparation. Det gik i stykker midt i cypercrop på thescrapcat den 10 februar. Imens bruger jeg det gamle. Men det er utroligt bøvlet at tilslutte til computeren. Jeg får derfor ikke sådan lige sat nye billeder ind.

Jeg ville egenligt have taget nye billeder af disse LO's fra cypercrop, da jeg aldrig bruger ret meget tid på at fotografere pænt til sådanne crops. Jeg skal jo hurtigt videre med næste projekt. Men nu får I dem som de er:-) Få dage før cropet kom min pakke fra USA, og jeg fik brugt rigtigt mange af de nye ting. Det første er en skitsekonkurrence. Skitsen er lavet af Henriette og Heidi, som stod for cropet, og jeg har hørt rygter om, at vi snart får lov at se flere af deres skitser. Det kan I godt glæde jer til sammen med mig, for dem de viste til cypercrop var rigtigt skønne.

Materialer: papir fra min oktobermånedspakke fra www.sweetpeascraps.com Nogle stickers købt hos www.gypsyqueen.dk chipboardbogstaver, blomst fra Pandurohobby, blomst fra Bazzil og filtbort fra queenQ.

Desuden har jeg brugt en figurknap, som LaChris har sendt mig. Jeg er faktisk ved at have en ret stor samling af figurknapper. Flere scrappere rundt omkring i landet har fundet ud af, hvor meget jeg elsker dem, og det sker med jævne mellemrum, at jeg finder en skøn overraskelse i min postkasse. Endnu engang tusind tak allesammen :-)

Opgaven lød på at scrappe et billede fra en stor begivenhed i ens liv. Det var desuden et krav, at man selv skulle være på fotoet, og der skulle bruges bånd. Jeg har næsten ingen fotos af mig selv. Men her er jeg juleaften. For første gang modtog jeg en hemmelig hjemmelavet gave fra mit barn. I ved den slags som de laver i dagpleje/børnehave, og som er en stor overraskelse. Jeg synes det var stort at få sådan en gave, kan jo huske, hvor meget det betød for en selv at give den slags væk som barn.

Materialer: Gammeltpapir købt af Marianne. Foam bogstaver købt hos www.li-om-hjoernet.dk Bazzilblomst. Juletræs brads (I love brads) bånd og chipboard tuborgklamme.

Dette er mit forste forsøg på 6x12 scrap. og det er også kun 2 gang, at jeg scrapper et billede af vores hund, Tiggi. Først da jeg skulle oploade billedet kom jeg i tanke om, at det ingen titel havde fået. Hmm der kan vel ikke være plads til det hele på det halve plads LOL
Materialer: Gammelt papir fra Cherryarte, sort filtbort fra Queenq, clearstamp hjertestempel, potebrads, kødbensbrads og alm. brads.
Jeg synes det var et rigtigt godt cypercrop, og jeg fik lavet en masse ting med et mix af gamle og nye materialer. Det er jo et af mine løfter til mig selv her i det nye år, at jeg vil have brugt en masse af mine "gamle" materialer. Indtil nu går det meget godt synes jeg.
Jeg skal nok vise jer lidt af det jeg har lavet i den sidste tid, når jeg lige får mulighed for at få lagt billeder fra det gamle kamera ind.
Tak fordi du kiggede forbi og ha en rigtig god dag
Ragna

tirsdag den 12. februar 2008

Tak for et dejligt cyper crop og forsinket månedsdag

I søndags var der cyper crop på thescrapcat. Heidi (Angely) og Henriette (Mizz Kitty) holdt det. De havde gjort rigtigt meget ud af det, og fundet på en masse spændende opgaver og ekstra overraskelser i løbet af dagen. De havde desuden selv lavet skitser til dagen, og de var vildt flotte. Jeg nåede at lave hele 3 LO's. Det er ny rekord for mig til cyper crop. I skal nok få dem at se, men først til en forsinket månedsdag.
Den 9. februar var det 8 måneder siden jeg lavede mit første LO, og min månedsdag plejer jo at blive fejret med et nyt LO i mit slideshow, så I kan se min scrapudvikling. LO'et var skam klar. Men servernedbrud på forum og en dejlig aktiv cyper crop dag gør, at I først får LO'et i dag

Alt papir er købt hos www.li-om-hjoernet.dk Jeg er især helt vild med det der journaling papir, som jeg har skåret ud i mindre stykker. Knapperne er alle sammen nogen jeg har fået i julekalenderen på www.forum.thescrapcat.dk

Lo titlen er: "sol", fordi min journaling handler om, hvordan man pludselig bliver meget opmærksom på, hvor der ikke er sol, når man er på campingferie med sådan en lille størrelse. Er faktisk ret glad for journalingen på dette LO, fordi den ikke lige er det, som man forventer. Men ideen kom bare til mig. Jeg har med vilje ikke brugt ret meget pynt, da jeg synes baggrundspapiret er så skønt.
Endnu engang tak for et dejligt cyper crop til Heidi og Henriette
Venlig hilsen
Ragna Nielsen

lørdag den 9. februar 2008

Forum oppe igen inklusiv chat

Så er forum oppe igen, og der er blevet tilføjet en lille chat, som vi håber I kan bruge i morgen til cypercrop. Husk altid at læse indlæg under "fra forum", her vil I f.eks. finde info om servernedbrudet og den nye chat.

Serveren er nede

Den server som forum er placeret på er nede. Da det er weekend vides det ikke, hvor hurtigt firmaet, der hoster serweren, reagerer. Men vi krydser fingre for, at vi stadigvæk har mulighed for at holde cypercrop i morgen. Hvis ikke, så skulle Marianne have en back up af forum fra omkring klokken 17 i går. Så går vi bare tilbage til den, og sætter det op på en anden server. Så må vi leve med, at tiden fra klokken 17 til i dag er gået tabt.

Fortsat god dag
Ragna