mandag den 5. april 2010

Begynder hverdagen virkeligt igen i morgen????

Håber jeg virkeligt ikke, for vores hus ligner et bombet lokum......helt ærligt - ALT er halvfærdigt, fugtskaden i soveværelset satte lige en ret stor bremse i projekterne........men i næste weekend........hmmmm

Nå, men Marianne var her jo at scrappe i tirsdags, og jeg nåede lige at lave 2 hurtige LO's inden mine scrapsager kom i flyttekasser. Begge LO's er liftet efter www.webmosterhelene.blogspot.com. Hendes blog er klart min favoritblog.

Jeg har brugt gammelt papir og gamle billeder. Men jeg har tilføjet lidt ny pynt - sommerfuglen og journalingspot.
Samme papir og billeder fra samme dag. Jeg er blevet helt vild med at fremkalde de der 4x4, og så skal der altså scrappes mere end 1 Lo med samme foto. Heldigvis indeholder disse fotos mange forskellige historier for mig. Titelbogstaverne her er helt tilbage fra 2006. Men jeg havde ikke brugt et eneste af bogstaverne. Nok fordi der ikke var klister på bagsiden....... men nu skal nogle af dem altså bruges :-)


Hvis du har lyst til at scrappe, så kan du kigge forbi www.scrapsisters.dk og deres forum. Her fejres der 2 års fødselsdag hele måneden, og jeg har i alt beskedenhed lavet nogle udfordringer hertil. Kom og leg med.
Ragna Iversen
Reporting live fra ombygningsrodet :-)




lørdag den 3. april 2010

Ingen scrap til mig..... men jeg har lidt gammelt at vise

Vi har gang i at flytte rundt på en masse rum i vores hus, og der er en del arbejde som skal laves i den forbindelse. Det har været en skøn påske i "Gør det selv" tegn. Jeg nyder at bruge min krop på en måde, som jeg ikke normalt gør. Jeg har faktisk slet ikke haft tid til at savne de scrapsager som er pakket ned i nogle af disse flyttekasser.

Men I slipper ikke for scrap selvom tingene er pakket ned. Jeg har lidt fotos af ting fra marts måned. Her er f.eks. et lille hurtigt kort. Jeg har brugt noget af det papir, som jeg fik af Jane/Lollemor til convention.


Dette stempel købte jeg i Ejsing, og jeg kan allerede mærke, at jeg bliver rigitgt glad for det.

De har blomster fandt jeg i en uåbnet pakke.....pinligt..... bruges skulle den jo, så et hurtigt kort mere.

Konfirmationstiden er over os, så der er blevet produceret en del konfirmationskort. Stemplet med konfirmation købte jeg til convention i Middelfart. Jeg har også brugt en stjerne die som jeg købte i Middelfart.

Mere konfirmation denne gang til pigerne. Papiret fra disse kort er noget gammelt noget, som jeg havde i min restekasse. Synes det er ret sødt til kort. Men det er for tyndt til scrap.

Mere konfirmation :-) Her har jeg brugt min tuborgdie, som også er ny - købt i Ejsing. Mine H2O farver og mine stempler er iøvrigt ikke pakket ned i flyttekasserne. Der skulle være plads til lidt kreativitet, hvis jeg får tid :-) Lysten er der men tiden er knap.

Marianne har været her at scrappe dagen før mine ting blev pakket ned. Jeg var lidt træt den dag. Men det var alligevel rigitgt hyggeligt. Jeg fik også lavet et par LO´s, så jeg har lidt mere at vise i løbet af ugen. Skal også have gjort status over mine martsmål og lavet nye for april....de kommer nok mest til at handle om indretningen af min nye scrapplads.

Det her kort blev jeg så tilfreds med, at jeg næsten ikke ville give slip, da en af mine kollegaer købte det :-) Rigtig god påske til alle.
Ragna Iversen

lørdag den 20. marts 2010

Tak søde Jane

Til convention fik jeg en skøn pakke af Jane, fordi Rene på tidspunkt havde nogle varer med hjem til hende fra Norge.

Jeg blev helt i julehumør af det lækre papir, og heldigvis havde jeg lidt billeder med fra julen. Her er et LO af Phillip sammen med en af sidste års julegaver. Det var egenligt meningen, at det skulle være med i skitsekonkurrencen. Men altså det blev det aldrig klar til. Jeg begyndte fredag aften. Men kom først i gang igen klokken 16 lørdag :-) Jeg synes det er svært at bruge så mange blomster - men sådan var skitsen....ved nu ikke helt, hvad jeg synes....

Lidt forskelligt papir og rubons fra Jane til mig

En skøn vinterserie og et par stempler. Mums glæder mig til at bruge det hele.

Alt det lækre julepapir, som jeg blev så glad af at kigge på. Eller i hvert fald de stykker, som ikke blev brugt på LOøet ovenfor - og et andet, som jeg også begyndte på til convention.

Mere papir fra Jane. De grønne ark øverst tog jeg fat på da jeg kom hjem, og jeg har faktisk lavet et LO med dem. Fotograferet er det dog ikke endnu.
Håber at kunne scrappe bare lidt i denne weekend....men nu får vi se.
Knus Ragna

onsdag den 17. marts 2010

Convention LO's

Så er det tid til at se lidt convention LO's. Det nederste begyndte jeg på i Ejsing, og så lavede jeg det færdigt til førsscrap. Jeg havde det nyeste TSC kit med ved begge lejligheder, så i dag skal I se pigefarver :-)

Kokoskugler er noget af det mest børnevenlige "bagværk" jeg kender, og sidste år til jul, fik mine drenge lov til at prøve at lave dem. Benjamin havde været inde i en rigtig god periode med sin eksem, og vi troede, at han var vokset fra den. Det var desværre ikke helt sandt. Men han slår ikke så let ud som tidligere, så vi krydser stadigvæk fingre for, at han vokser fra det.

Jo, jo jeg bruger stadigvæk en masse af de teknikker, som jeg lærte på journaling kurset hos Scrapsisters :-) Faktisk synes jeg det er let at skrive en hel stil på et LO. Det er mere det der med, at få plads til det, når man også gerne vil bruge papir og dims. Her er der skruet ned for brugen af dims til fordel for billeder og tekst.

Endnu et bryllups LO. Teksten er rigtig svær at læse. Men jeg ville så gerne bruge min lilla zigwriter...... Teksten handler om mit krav til den brudebuket, som Rene skulle vælge til mig. Kravet var, at blomsterne skulle passe til mine meget pink/Lilla briller. Den opgave løste min kære mand til UG kryds og slange.


I dag fylder min mor 50, så jeg vil skynde mig videre ud i samfundet for at fejre hende. Rigtig god dag til jer alle

Ragna Iversen

mandag den 15. marts 2010

Nu skal I se papir

Jeg har jo kæmpet en hård kamp for at komme under 100 stykker ubrugt mønsterpapir. Inden convention var jeg nede på 80 stykker. Jeg har brugt rester, rester og rester. Givet noget papir væk til en ny scrapper ca. 100 ark og solgt ud af ældre papir også. Nu var det altså på tide, at få noget nyt ind i huset. Jeg købte en del papir hos Multiscrap. Det er første gang jeg besøger Multiscrap, så det var lækkert at gå rundt imellem de fysiske varer på standen. Denne her serie er så lækker - har du den Marianne????



Og så har jeg ellers købt drengepapir. I år er der faktisk en delt papir til drenge på markedet. Både Benjamin og Phillip mente denne serie var cool.


Denne her var drengene til gengæld ikke så vild med. Men jeg elsker bare farverne. og det bliver jo sommer og ferietid snart.

Denne serie er sjov, synes jeg.


Faldt for titlen, og begyndte at glæde mig til forårets campingture.


Muma lige mine farver.....hmmm jeg er jo ellers ikke en BG pige....men altså i Ejsing tog jeg mig selv i at sige: "Ih og åh, og hvor er det skønt" til Mias papirer, og de var sjovt nok allesammen fra BG. Man har vel et standpunkt til man tager et nyt hi hi


Denne serie var topscore hos mine drenge. Phillip spurgte, om han måtte sove med mine rubons. Jeg måtte så til gengæld låne det lille Briotog, som han normalt sover med. Skøn knægt, han skal nok blive scrapper engang.

Det sidste her faldt bare ned i min kurv, fordi der var plads :-)


Rigtig god dag til jer alle. Jeg vil ind og planlægge skole-hjemsamtaler. De næste mange uger er jeg stort set ikke hjemme om aftenen pga. disse samtaler. Kan faktisk rigtigt godt lide at møde forældre og elever hver især. Men er nu alligevel glad for, at der er en ferie i midten, da det også er fast arbejde.


Ragna Iversen

søndag den 14. marts 2010

Min første convention

Jeg har været til min første convention, og det var en skøn tur. Tak til Odderne for godt selskab hele weekenden. Her er et billede af 2000kroner.... eller det de blev til i løbet af dagen :-)

Jeg fik købt lidt af hvert, og glæder mig rigtigt meget til at bruge tingene. Jeg købte også min egen fødelsdagsgave fra min mor. Men den er ikke med på billeder, da hun jo betalte, og jeg strengt taget ikke må bruge den før til apirl :-)

Jeg har givet alle mine rester af alfabeter væk for nylig, så det var tid til at købe nye. Så passede det jo perfekt, at Scraphouse havde tilbud på dem. Jeg købte 8 stk. der og 2 andre i en anden butik.

Lidt blandet guf. Den der lim, der laver stempeltryg til post-it notes har jeg længe villet have. Og nu har jeg jo høballen fra Magnolia, og så måtte jeg da lige have farmerTilda også, så jeg kan prøve at maske for første gang. Jeg er helt sikker på, at de siddende Tildaer jeg har i forvejen ikke kan bruges til dette.... heller ikke sammen med den bænk jeg har.......


Jeg savnede Hobbybodens tilbud på karton både i Ejsing og i Middelfart. Købte 20 ark hos Unik.... men tror snart der ryger en bestilling afsted til Gitte også... jeg kan bare så godt lide hendes karton inklusiv prisen :-)

Jeg er faktisk blevet ret glad for stickers alfabeter, så jeg købte lige et par store ark.

Blomster og blade samt lidt brads. De røde og sølv brads købte jeg til et LO, som jeg lavede i Middelfart. Jeg fik faktisk lavet 3 LO's i alt. Men dem må I vente med at se.

De her blogge købte jeg af AnneT for et stykke tid siden, og hun havde dem med på convention til mig. Mums de er lækre. Har købt en mere i mellemtiden, så jeg har prøvet princippet.

Og nå ja, lidt dies skal man vel også have :-) Så AnneT's samling - me like :-) Synes der var så mange lækre dies. Men jeg må jo nok efterhånden tilstå, at min egen samling også rummer et par dies efterhånden....
Et blad, nogle nøgne chipboards, og et minialbum..... ja, ja ved det godt, jeg køber og køber minialbums. Men bliver de scrappet..... næhhhh :-) Den opmærksomme læser har nok også set, at jeg købte en pæn stak papir. Men det må I se senere på ugen. Jeg har også fået en skøn gave af Jane/Lullemor og så er der jo de der 3 LO's...... vi ses nok senere på ugen - selv om den bliver travl.
Tak for en fantastisk weekend piger
Ragna Iversen

fredag den 12. marts 2010

Hvor blev tiden lige af?????

Det ved jeg faktisk ikke.... den er bare fløjet afsted. Jeg har haft travlt med ene af gode ting. Men scrap, har der altså ikke lige været tid til. Til gengæld var jeg i Ejsing i lørdags, og i dag tager jeg til Middelfart - så jeg skal jo nok få scrappet noget.



Jeg sparede virkeligt i Ejsing. 505 kroner brugte jeg, så i denne weekend skal der shoppes igennem. Jeg er allerede rigtigt glad for den punch med tuborgklammer, som jeg købte. Den skal med til Middelfart i denne weekend. Jeg fik scrappet 2,5 Lo, og I kan se de to LO's længere nede i indlægget. Det første er med et foto af mine forældre på vores bryllupsdag. LO'et er meget enkelt, for sådan kan min mor bedst lide det, og det hænger nu i hendes stue.




Det gik ikke rigtigt med mine februarmål. Men her kommer nogle for marts :-)


1: Fremkalde billeder fra februar

2: Fremkalde billeder fra marts

3: Deltage i Scrap i det jyske

4: Deltage til convention i Middelfart

5: Bruge min nye tuborgpunch

6: Sende min første artikel afsted til scrapsisters

7: Lifte noget fra Scrapbooking mm.

8: Bruge mit nyeste TSC kit

9: Bruge 10 knapper

10: Lave 10 kort (7 lavet)

11: Købe nyt papir minimum 10 ark

12: Bruge klisterpapir fra Quickkutz

13: Bruge mit nye stempel

14: Bruge mindst 3 ting købt i Middelfart

15: Bruge 3 stykker restepapir

16: Bruge 3 stykker gammelt papir

17: Bruge chipboard snemænd fra Marianne

18: Bruge glimmerlim

19: Låne 3 ting af andre i Middelfart

20: Skrive 100 ords journaling på 1 LO

21: Lav 1 Toffefeeæske

22: Få taget 10 billeder, hvor jeg er på

23: Scrappe billeder af Benjamin under 3 år

24: Rydde op i mit scrapskab

25: Tage billeder af min stempelopbevaring og vise dem frem

26: Sætte konkurrencer i gang hos Scrapsisters

27: Scrappe 5 LO's i Middelfart (fredag/lørdag)

28: Scrappe et foto af min skønne niece

29: Shoppe, shoppe, shoppe, shoppe, shoppe

30: Møde min 2 scrappere, jeg ikke har mødt før.



Et LO med min søster og hendes ven. Det lækre blingting havde Helle med til mig i Ejsing. Og hvordan siger man så tak for så dejlig en ting? Man tager da Helles nyindkøbte die med hjem i sin tang ik????????


Jeg er på vej ud i verden til en skøn weekend.


Vi ses allesammen

Ragna