lørdag den 25. august 2007

Den største ros en scrapper kan få


Efter min mening må det være, hvis andre lifter noget af det, som man har lavet. Tænk sig engang, nu er denne ros også tilkommet mig. På Gypsyqueen har jeg et galleri, og tobiaskristian (Helle), har skrevet i en kommentar, at hun vil lifte nogle diasrammer, som jeg har lavet på et LO Wauv. Personligt lifter jeg jo helt vildt, og prøver så vidt muligt at give de personer, som jeg lifter fra besked om det. Faktisk er det lidt sjovt, at Helle vil lifte de rammer, for de var en nødløsning. LO'et er lavet under et cyper-crop, hvor en af udfordringerne lød: "akrylmaling og filt( hvis det ikke haves så chipboard)". Jeg havde ingen akrylmaling, men gav mig alligevel i lag med udfordringen. Jeg havde et ark syrefrit papir med små frimærker ( Købt i "Li-om-hjoernet"). Nogle af dem lignede malerier, og dem puttede jeg så i diasrammer. Bagefter fik de en ramme af et andet stykke papir.

Mange tak for rosen Helle, og til jer andre. Husk at give rosen videre, hvis du bliver inspireret.

1 kommentar:

Charlotte sagde ...

Ja, at blive scrapliftet giver en stor følelse af glæde! Jeg synes det er et flot LO du har lavet med et super dejligt tema! :-)

Og tillykke med din nye blog. Skønt at se så mange danske scrappere også baner vejen til blog-land!