mandag den 3. maj 2010

Jeg kunne altså ikke lade være og hvordan man bliver forpustet

Jeg er ved at pakke mine scrapting ud af flyttekasserne, og jeg kan bare mærke, at jeg bliver rigtigt glad for mit nye scraprum/fælles kontor. Jeg har ikke scrappet siden Marianne var her ugen før påske, og det er altså til tider svært at holde fokus på oprydningen og organiseringen. Jeg har det som et lille barn, der rigtigt gerne vil rydde op på værelset for at gøre mor glad. Men altså så kommer man lige til at lege lidt med den punch, man var på vej hen på hylden med, og det der bling kunne da også lige være sjovt at bruge til......... Og det er der så kommet et lille kort ud af. Hvor var det skønt at komme til at scrappe igen. Glæder mig så meget til næste weekend, hvor der skal scrappes hos Tobias/Kristian.

Projekt lavere BMI går indtil videre okay. Men jeg havde altså lige en sukkerkrise i går. Efter at have kæmpet med trangen i 2 timer, valgte jeg at lave en kop varm te med honning, efter mottoet: "Det er i hvert fald bedre end en marsbar".

Motion er faktisk det værste for mig. Min motorik er utroligt dårlig, og jeg vælger derfor alt for tit den lette løsning - at springe over. Jeg cykler frem og tilbage fra arbejde og når jeg henter drengene. Men det der med for alvor at få pulsen op......tja det kommer jeg ligesom aldrig rigtigt til. Det har resulteret i en enorm dårlig kondi. Måske man skulle prøve at måle sit kondital.....

Weekendens motion har været gåture sammen med en stolt 3 årig, der fik ny cykel i lørdags. Nogen vil måske ikke betegne dette som motion. Men jeg blev godt forpustet. Hvilket så igen siger mere om min manglende kondition end selve motionsformen :-)

Fortsat god dag
Ragna Iversen (lige hjemvendt fra 4 og sidste modul på et fantastisk kursus).

6 kommentarer:

Helle sagde ...

jeg glæder mig også.
Min BMI og kondital er vist også gået fløjeten... så burde faktisk hoppe med. vi må prikke lidt til hinanden så vi kommer lidt ud.
Rigtig sødt kort

Marianne sagde ...

Sikke et super sødt billede af Philip - og en god idé med gåturene :o) Jeg har lige besluttet i dag at begynde at løbe - tænkte, at hvis Lajka ikke kan GÅ pænt i snor, kan hun måske løbe pænt... Hmm.... Også et super sødt kort - og jeg glæder mig også til næste weekend :o)

Benita sagde ...

Uhh det kender jeg godt... det med at en gåtur med ungerne er rigeligt til at få pulsen op. I dag har jeg cyklet 10 km med min klasse.

Jeg tror faktisk jeg vil til at gå nogle ture i løbet af ugen. Tak for sparket.

Hvad var du forresten på kursus i?

Vranda sagde ...

Det er et sødt kort. Og hvor kan jeg følge dig... Det er da svært at nøjes med at rydde op i sine scrapting og sætte dem på plads. Og man får alt i hænderne som måske har været "væk" i længe... :)

Sabrina Krighaar sagde ...

Hey, jeg er sikker på at mit kondital er negativt :-S

Dejligt at få scrapsagerne ud igen, man får jo nærmest abstinenser!

Susanne sagde ...

Dejligt at have dig tilbage:) Elsker at læse nye indlæg fra dig:)

Flot at du har taget beslutningen om at *nu-skal-det-fandme-være* med din vægt - jeg er sikker på du nok skal nå dit mål.

Tak for kigget:)