mandag den 22. oktober 2007

Post fra Panduro

For et lille stykke tid siden havde Pandurohobby 10% på alle deres scrapsager, og i dag kom posten med mine ting. Jeg køber aldrig mønsterpapir i Panduro, da det er alt for dyrt. Men jeg synes de har flere søde tilbehørsting:-) Det bliver sjovt at sammenligne mængden, når min sending fra KTcrafs kommer, for jeg har bestilt for 400Kr (uden fragt) begge steder fra. Godt nok var det til 25% hos KT crafts - men alligevel:-)

Min samling af blomster er meget minimal pt. Den består kun af lidt blomster, som jeg købte hos Marianne (thescrapcat) for et stykke tid siden. Jeg har også haft lidt blomster fra diverse temapakker, men de er brugt. Synes tit, der er blomster på skitser til udfordringer og konkurrencer, så måtte da lige have lavet en lille samling:-) Til gengæld har jeg kun bestilt 3 pakker brads denne gang. JEG ELSKER BRADS....så det må siges at være i den lave ende.
Jeg har også købt lidt stickers og rubons. Det miderste ark er købt, fordi det passer super godt til min november månedspakke fra SPS. De to andre skal i en kasse, som jeg er ved at samle med ting til fødselsdags LO's. På et tidspunkt vil jeg lave et temaalbum til hver af drengene med billeder fra alle deres fødselsdage.

Desuden har jeg købt lidt chipboard (eller pap som de kalder det, hvis du spørger dem i butikken). Det er købt Alt Alt for dyrt i forhold til den mængde, som jeg har bestilt i USA. Men jeg havde overhovedet ikke noget, da jeg bestilte denne pakke, og jeg ville gerne prøve at arbejde med det:-) Desuden har jeg købt nogle metalblomster, som jeg håber at kunne forvandle til masks med en eller anden form for klister. Marianne (thescrapcat) lavede på et tidspunkt et LO med sådan nogle, og det så bare så godt ud. Jeg har også købt lidt labelsholdere, som jeg påtænker at bruge til at fremhæve enkle detaljer i billeder med. Desuden har jeg bestilt mit første minialbum. Det glæder jeg mig til at lege med, og jeg håber, at jeg bliver gald for det, for jeg har bestilt to andre i USA.
Håber I andre kan få stillet shoppelysten lidt ved at kigge på mine indkøb:-)
Håber I allesammen får en god dag og tak for besøget.
Ragna

4 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Få stillet scrappelysten ved at kigge på dine indkøb?? .... næppe!! hihi!! Jeg for derimod LYST til at KØBE SELV! :-)
Ja, det er mega dyrt at købe ind her i DK i forhold til USA. Men nogen gange kan man bare ikke lige vente de der 10 dage til ens pakke dukker op!
Fine sager du har købt! Og jeg synes det er smart, at du har lavet en kasse til fødselsdags-tingene, så du kan gå igang med fødselsdags-LOerne når du føler dig klar til det.

God mandag aften til dig.

Anonym sagde ...

Tilslutter mig da lige charlotte..man får da lyst til at købe MEGET mere når man ser hvad andre slæber hjem ;)
Nå har også et par pakker undervejs fra det store udland.. ;)

Anonym sagde ...

Uhhhhh ! lækre sager :O) Jeg kan mærke dankortet sitre i pungen !!!

Kirsten sagde ...

Dejlige sager du har fået købt.

Jeg faldt også i den dér med de 10 % hos Panduro. Købte for ca. 200 kr (har brugt aaaalt for mange penge på scrap på det seneste, bl.a. på Convention), men jeg synes jeg fik mange og gode ting for pengene.
Er enig i, at Panduro er alt for dyr med mange ting.