tirsdag den 23. oktober 2007

Tomt scrapskab




Så er rodeskabet tømt, og klar til at blive indviet som scrapskab. Den øverste hylde er dog blevet fredet, da jeg alligevel ikke kan nå derop uden at stå på en stol. Pu ha det har været hårdt arbejde. De hylder er altså bare vildt brede. Der kunne være 3 rækker bøger på hver. Så jeg har slæbt rundt hele dagen. Har dog fundet opbevaring til dem allesammen (bortset fra øverste hylde) andet steds. Det indebar blandt andet, at jeg måtte en tur ud i værkstedet og producere et par ekstra hylder, som blev sat i bunden af det tøjskab, hvor der er bøjlestang.
Nu skal jeg så til at være kreativ i forhold til indretningen af skabet. Jeg kan se rundt omkring, at andre scrappere gør meget ud af, at de skal kunne se alle deres ting, for så er der størst sandsynlighed for, at de bruger dem. Det er jo lidt af en udfordring, blandt andet fordi hylderne er så brede. Det går ikke, hvis jeg skal flytte med for mange ting - så bliver det altså for bøvlet. Desuden har jeg jo også lovet Rene, at mit indkøb hos KTcrafts blev årets sidste scrapindkøb, så der er altså ikke lige penge til at købe diverse ting til opbevaring. Indretningen skal være stort set gratis :-)
Gode forslag modtages gerne.
Med ønske om en god dag til alle
Ragna

4 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Glæder mig til at se skabet, når du har fået det indrettet :-)

Flødebollekasser og gennemsigtige plasticbøtter er rigtig gode til opbevaring, så behøver man ikke have alt ud for at hvad der er i.

Anonym sagde ...

Jamen så er det jo "bare" at komme igang med at læsse alle scraptingene ind i ! Jep, en god idé med gennemsigtige kasser ! Og små glas fra Søstrene Grene ! Er det mom muligt med en slags knage på indersiden af lågen, til at hænge bånd på ?!

Mia sagde ...

Ja eller en opslagstavle ala mariannes på indersiden af skabslågen til bånd eller rub ons eller.....?

Jeg har et par kasser ala mariannes hvor de står i låget. En med blomster og en med chipboard pakket i små genlukkelige poser. Det fungerer rigtig godt!

Glæder mig meget til det færdige resultat - kan jo godt bruge lidt inspiration til at jeg selv skal igang med at indrette

Marianne sagde ...

Det ser godt nok spændende ud - og sikke en masse lækre ting, som du har fået ind ad døren... Savle, savle....