Processen forløber ca. sådan her:
Ragna finder et stykke smukt papir, og tænker, at det skal da bruges, Hun begynder at finde brads, blomster og andet pynt frem. Der kommer også et par stickers og noget tråd ovenpå papiret. Pludseligt kommer hun i tanke om, at den der chipboardfigur også ville være fantastisk sammen med et andet stykke papir……hun roder i papirholderne, og finder endeligt det ønskede stykke papir. Men hov, hvad var det? I mellemtiden er der kommet endnu 6 eller 7 stykker papir op på skrivebordet, som også lige kunne egne sig til projektet. Men det nye papir kræver nyt pynt og pludseligt griber det om sig. 6 glas med brads og knapper, 3 stickers, 40 blomster og 3 flasker MM maling står nu på bordet ved siden af et par journalingtags, noget mønstertape, 8 forkskellige alfabeter og 4 Magnoliastempler og…………………
Når jeg ikke kan komme i gang, så er det fordi udvalget er for stort. Det går meget bedre, når jeg som i forgårs udser mig et enkelt stykke papir, og beslutter mig for, at det skal bruges. Et enkelt kort som inspiration er faktisk også nok, eller en enkelt skitse. Så kan der komme meget ud af lidt. Se bare her, produktionen blev på hele 5 kort. 4 af dem ligner hinanden meget, og det sidste er så lavet af resterne.
Stempeltryk fra en swap. Synes hende her er vildt sød. Gik lige lidt amok i forhold til at bruge gamle blomster. Venner er et tekststempel fra scrapper.

Det her er kortet af resterne. Stempeltrykket er fra en swap. Happy Birthday er et stempel fra Crative company. Jeg har bare stemplet det sådan lidt hist og her.

Det er første gang jeg bruger det her stempel, som jeg har købt af AnneT på et tidspunkt. Fortryder, at jeg ikke malede linialen lys grøn, men nu er det sådan her. Blomsterne er nogle meget gamle got flowers fra Prima, og det var dejligt at få brugt en hel stak af dem.

Et stempel fra min selvkøbte samling....hmmmm det var så også ubrugt....ups....Købte det, fordi jeg havde fået nogle tryk af det i en swap, og var glad for dem. "Elsker dig" er et stempel fra Scrapper og igen er der brugt Got flowers fra Prima.

Endnu et stempel købt af AnneT, som det er første gang jeg bruger. Alle kort er lavet af et af de stykker papir, jeg købte af Marianne.