lørdag den 12. juli 2008

Udfordring til mig selv

På et tidspunkt læste jeg på AnneT's blog (www.thormosescrap.blogspot.com), at hun havde kigget sin stempelsamling igennem og fundet ud af, at hun havde stempler, som hun aldrig havde brugt. Da jeg efterhånden kan mærke, at lysten griber om sig i forhold til at købe stempler. Men jeg trods alt er lidt "jydenærrig", så besluttede jeg mig for at give mig selv følgende udfordring:

Lav så mange kort, at du har brugt alle dine stempler mindst 1 gang

Det første kort lavede jeg i går aftes, og jeg brugte hele 4 (inkl tekststempel) af mine stempler inklusiv de to, som jeg købte hos UnikHobby.

Papiret er igen fra de papirrester, som jeg købte af Marolle på et tidspunkt. Der er efterhånden kommet en del kort ud af den restestak :-) De tre figurstempler er fra Magnolia, og de er farvelagt med akvaralblyanter. Tekststemplet er et jeg har købt hos Sofies kælder. Men jeg har meget svært ved at bruge det. Trykket bliver ikke jævnt, og der bliver efterladt en sort kant, der hvor stemplet stopper. Derfor er jeg nødt til kun at bruge det på smalle stykker papir. Normalt plejer Rene at syntes, at mine kort er grimme. Men det her kunne han lide jubiii :-)

Jeg har 12 figurstempler i alt, så I får nok et par kort mere at se, inden jeg har brugt dem allesammen mindst 1 gang.

Det kunne være rigtigt sjovt, hvis flere havde lyst til at være med i denne lille udfordring. Skulle der nu være personer derude på den anden side af skærmen, som mener de har for mange stempler til at kunne bruge dem alle 1 gang (ja, ja, sådanne mennesker findes faktisk hi hi), så vælg 10-15 ud, som du VIL have brugt. Vi kan jo ikke have, at vores stempler forbliver ubrugte.

Fortsat god dag
Ragna Nielsen

fredag den 11. juli 2008

Har besøgt Unikhobby og Jane :-)

Jeg har været på en todagstur i Horsens og besøge Lullemor/Jane. Det var en fantastisk tur, og jeg glæder mig allerede til LouiseHelene og Jane kommer på besøg her, måske allerede i efterårsferien. Janes bedre halvdel, Carsten, var også utrolig sød, tænk sig han havde redt seng til mig og det hele, da Jane og jeg kom sent hjem fra biffen onsdag aften. Så jeg anbefaler varmt "Hotel Lullemor", der er varme bade uden børn, tonsvis af sidden på skødet og krammen og sørme om ikke man også kan få undervisning i, hvordan man får en skildpadde til at sidde HELT stille :-)

Inden jeg tog afsted oprettede Rene en tråd på scrapcatforum, så pigerne kunne få lov at bestemme, hvor mange penge jeg skulle have med. Afstemningen endte på 1500. Men Rene sagde, at jeg godt måtte bruge 2000. Jeg endte dog "kun" med at bruge 800. Synes det andet var lidt vildt bare for et enkelt lille butiksbesøg:-)

Jeg synes selv, at jeg fik mange gode ting. Jeg har købt AnneT's gamle tang, og jeg købte derfor nogle dies til den. Åh jeg håber de passer, for det der dies halløj er altså lidt af en jungle at bevæge sig ind i. Men det synes jeg jo også engang med hensyn til stempler osv. Jeg gik meget efter nogle dies, som var brugbare igen og igen på mine kort. Jeg købte også akvaralpapir (troede jeg ville få tid til at låne Janes stempler), og 2 Magnolia stempler. Jeg har længe ønsket mig nogle stemler, som jeg kunne pynte mine kort med, som ikke er mennesker, og det blev altså skildtet og bænken. Desuden købte jeg noget "floss" som egenligt mere er bomuldstråd. Jeg har købt noget af det i USA tidligere, og synes bare det er skønt, at det nu også fås i DK. Jeg købte også 2 sværter, lidt papir og noget karton. Bemærk venligst det der notespapir nederst i foreste række, mums det glæder jeg mig til at bruge. Overvejede at købe mere end 2 ark :-) Desuden blev det til 2 pakker blomster. Jeg er meget positivt overrasket over pakken med de orrange blomster, der er godt nok mange i sådan en pakke til den billige pris. Billedet snyder lidt, da ikke alle blomsterne er i.

Unik hobby er en rigtig lille hyggelig butik, hvor man rigtigt kan gå på opdagelse imellem de tætpakkede hylder. Helt klart et besøg værd.


Vi fik også scrappet lidt. Jeg havde sat et mål med 3 LO's, og jeg nåede 2,5, så det er jeg ok tilfreds med. Vi var jo også i biffen og se sex in the city (super film).

Jeg er blevet ret glad for dette LO (Ja Mia, man kan godt scrappe pænt med orange hi hi). Billederne er mine to drenge. Storebro er ved at lære sin lillebror at køre på traktor. Materialerne til LO'et er købt hos www.li-om-hjoernet.dk Desuden har jeg brugt et par knapper og nogle skumbogstaver, som jeg har fået af Jane, da mine egne var herhjemme :-) Tusind tak for dem Jane. Skitsen er igen fra utmaningsstellet.

Det LO, som jeg ikke er helt færdigt med er til BOM (på scrapcat). Det magler lige lidt pynt, så mon ikke det bliver færdigt til i morgen? Det andet LO er til Unikhobbys stafet, og jeg har sendt det til Benedikte, så det varer nok ikke så længe, før I kan se det på hendes blog.

Tusind tak for besøget, og rigtig god ferie til de af jer, som får ferie i dag.

tirsdag den 8. juli 2008

Scrap i Skive juli måned

Her er så mine LO's fra scrap i Skive her i juli måned. Beskedne folk, som er tilhængere af Janteloven, skal nok ikke læse videre, for det første LO, er efter min personlige mening, det bedste LO, jeg har lavet til dato :-) Jeg har brugt papirer fra Rusty Prickles og også en gammel piratserier fra Sandy Lion. Mums jeg elsker den der piratserie fra RP. Jeg købte hele 4 stykker af hvert ark i Ejsing. Jeg har desuden brugt nogle stjerner fra QueenofQ og et alfabet købt hos www.scrapisfun.dk Bemærk også de små rubon skelethoveder, der er bare så skønne, og købt hos www.scrapbookfun.dk Der er vildt mange lækre rubons i den pakke, og den koster kun 99-

Det næste LO er en udfordring fra min søster Mille. Hun synes jeg scrapper alt for få fotos på mine LO's, så værsgo Mille hele 16 fotos på 1 LO. Skitsen er fra utmaningsverkstellet. Også tusind tak til Hotcat, som lånte mig en firkantpunch. Sådan en må jeg altså bare snart have købt, den er genial. Af andre ting har jeg brugt min hjørnerunderpunch og nogle grønne bogstaver samt en lysbrun zigwriter.


Dette sidste LO, er jeg bare overhovedet ikke tilfreds med æv, æv. Jeg synes ellers det var sådan en god ide at bruge alle de ballonbrads fra www.paperfarm.dk til at skabe sådan en mosaik, som man rigtigt kunne komme i fødselsdagshumør af. Men det så alligevel så tomt ud... måske fordi baggrundsfarven er for lys. Jeg prøvede at sy lidt for at rette op på det. Men det blev det vist bare værre af. Så please hjæææææææææælp, hvad er der galt? Skal jeg have en anden baggrundskarton... sort f.eks..........
I morgen drager jeg til Horsens for at besøge Lullemor/Jane. Ih hvor jeg glæder mig. Mine scrapsager er pakket. Men jeg mangler lige at pakke lidt tøj osv. Jeg satser på at kunne nå 3 LO's hos Jane. Men lad os nu se hi hi. Vi skal også lige et smut forbi www.unikhobby.dk, og Rene har lovet mig lidt kontanter til turen. Tak til pigerne på TSC for at hjælpe ham med at beslutte beløbet. I morgen bliver det spændende at se, præcis hvor mange penge jeg får med :-)
Fortsat god uge
Ragna Nielsen

lørdag den 5. juli 2008

Scrap i Skive juni måned

I dag har jeg været til scrap i Skive, og det har som altid været super hyggeligt. Jeg har lavet 2.5 LO's i dag. Men jeg har desværre ikke fået dem fotograferet endnu. Derfor får I i stedet lov at se, hvad jeg lavede til scrap i Skive i juni måned :-)

Jeg har vist et par af disse billeder frem på bloggen tidligere. Men nu er de også blevet scrappet. Papiret er fra en månedspakke fra SPS samt http://www.li-om-hjoernet.dk/, bogstaverne er fra henholdsvis Netto og Panduro hobby. De små reinsten har jeg fået at http://www.rumlebumle.blogspot.com/ og journaling stemplet har jeg lånt at Marianne (http://www.thescrapcat.blogspot.com/). De små robotter er købt hos http://www.li-om-hjoernet.dk/, og jeg er bare helt vild med det rubonark, som de stammer fra. Jeg har desuden brugt sværte.


Da der blev afholdt cypercrop i november (host, host) gav Marianne mig en udfordring. Jeg skulle bruge to stykker papir, som hun gav mig samt en lille chipboard elefant. Jeg gik i gang med udfordringen. Men jeg er jo som bekendt en MEGET LANGSOM scrapper, så færdig blev jeg aldrig. Men i Skive fik jeg LO'et lavet færdigt. De stickers jeg har brugt stammer fra en vandre pakke som har været sendt rundt på TSC forum. Jeg har desuden brugt chipboard bogstaver fra en månedspakke fra SPS og fra Netto. Journaling stemplet har jeg lånt af Marianne. Og så har jeg brugt en pæn stak brads... åh jeg eeeeeeelsker brads :-)


Og så måtte jeg bare eje hele denne papirserie fra Majadesign, og jeg er bare vild med den. Jeg kan allerede mærke, at jeg er lidt øm over for det papir, og skal tage mig sammen for at få det brugt. Billederne er fra Babooncity (hoppeloppeland) i Herning. Åh der elsker ungerne at være. Jeg har desuden brugt stickers fra Pandurohobby og en rød pen. Journalig kortet er også fra Majadesign.
I skal naturligvis nok få at se, hvad jeg fik lavet i Skive i dag. Men I må lige vente en dag eller to :-)
Tusind tak for en skøn dag til alle dem, som var i Skive
Og fortsat god weekend til jer allle
Tak for besøget
Ragna Nielsen

onsdag den 2. juli 2008

Lige et lille kort

Vi har været til et par studenterfester, og jeg har naturligvis lavet kort i den forbindelse. Desværre har jeg ikke fået fotograferet dem allesammen. Men her er det kort, som min kusine fik
Jeg har brugt rester købt af Marolle, et stempel fra en stempelswap på thescrapcat, skumbogstaver en brad fra Panduro og blomst købt i løssalg hos www.scrapisfun.dk
Jeg nåede ikke at stemple til Tobiaskristian i går, da tingene pludseligt gik stærkt på scrapcat. Nu er markedspladsen delt i to, der er kommet nye meget billigere reklamepriser og desuden er julimånedsscrapper kåret.
I dag skal jeg planlægge årsplaner og kopiere materialer til mine tyskhold til næste år. Desuden har jeg en frokostaftale med en veninde.
Rigtig god dag til jer allesammen derude
Ragna Nielsen

tirsdag den 1. juli 2008

Så blev jeg også "tagged"

Så kom turen også til mig, www.simonsenscrap.blogspot.com har tagged mig:-)

5 ting på din to-do liste
1: Holde møde angående 8 klassernes introtur
2: Få gjort 8.a's klasseværelse lidt hyggeligt (stooooooort projekt, der er tisgulevægge)
3: Lave årsplan til engelsk 5.a.
4: Ryge fisk fra weekendens fisketur sammen med Benjamin
5: Stemple motiver til Helle, så vi kan bytte lidt :-)

Snacks jeg kan lide:
Hmm næsten alt usundt :-) Men favoritterne er poletter og skumfiduser og is.

Hvis jeg blev millionær ville jeg.....
Købe det der fold ud scrapskab, som vi vist alle efterhånden har set vidioklip med + fylde det op (er bange for det er dyrere end at købe skabet :-))
Rejse en masse med mine drenge og Rene
Få nyt køkken og badeværelse
Hjælpe kræftens bekæmpelse med deres forskning gerne med en million eller 2.

Jeg tagger www.tobiaskristian.blogspot.com og www.rumlebumleblogspot.com

Da jeg sidder på skolen og forbereder mig, får I ikke lige noget kreativt nu :-)

Fortsat god dag allesammen
Ragna

mandag den 30. juni 2008

Pas på..... et JULE LO.....

Bloggen har været meget stille, for jeg har simpelthen ikke haft tid og overskud til scrap. Men i går aftes satte jeg 3 udfordringer i gang på TSC. Aftenens tema var: "Rap scrap" Men jeg nåede kun selv at lave de to LO's, da Phillip ikke lige mente, at han skulle sove :-)

Jeg fandt inspiration til udfordringerne i en artikel fra et gammelt creating keepsakes blad (Maj 2006), og de to LO's som jeg fik er lift af LO's i bladet. De stammer fra en artikel om at lave 12 LO's på en aften. I bladet var tidsrammen for produktionen af hvert af de to LO's 15 min. Jeg brugte så bare lige 3 timer.....gisp :-)

I går var der en tråd på TSC om nogle billige filtbogstaver fra Bog&Ide. Bogstaverne har jeg købt en pæn stak af. Men jeg har aldrig fået dem brugt.... pinligt. Titlen på dette LO er lavet med sådanne filtbogstaver + nogle gamle chipboard bogstaver fra Panduro. Jeg har desuden brugt et par stykker meget gamelt papir, og nogle epoxy stickers købt hos www.li-om-hjoernet.dk Jeg har klipset bånd fast på papiret, og det er første gang, at jeg klipser noget fast på den måde. Båndene stammer fra julekalenderen på TSC og en gave jeg har fået af Helle (www.tobiaskristian.blogspot.com).

Mit svar på den anden udfordring blev et JULE LO....

Jeg har brugt en masse rester af forskellige julepapirer. Blandt andet det lækre papir fra BooBonny:-) Bogstaverne er lavet med min xyron personal cutter. Fonten er Whimsical. Det var rigtigt sjovt at lege med bogstaver i forskellige størrelser, og mixe skygger med ikke skygger osv. Jeg har desuden brugt nogle gamle labelholdere fra Panduro og nogle stickers fra en vandrepakke, som stadigvæk vandre fra person til person på TSC. Hmm det minder mig om, at I slet ikke har set de LO's jeg lavede hos Sabina den 21/6.
Med løfte om endnu et blogindlæg - i løbet af ugen - med LO's fra Sabinadag, takker jeg af for i aften, og bevæger mig ud og former boller af den dej, som hævede imens jeg fotograferede LO's og skrev blogindlæg.
Fortsag god aften
Ragna