lørdag den 12. juli 2008

Udfordring til mig selv

På et tidspunkt læste jeg på AnneT's blog (www.thormosescrap.blogspot.com), at hun havde kigget sin stempelsamling igennem og fundet ud af, at hun havde stempler, som hun aldrig havde brugt. Da jeg efterhånden kan mærke, at lysten griber om sig i forhold til at købe stempler. Men jeg trods alt er lidt "jydenærrig", så besluttede jeg mig for at give mig selv følgende udfordring:

Lav så mange kort, at du har brugt alle dine stempler mindst 1 gang

Det første kort lavede jeg i går aftes, og jeg brugte hele 4 (inkl tekststempel) af mine stempler inklusiv de to, som jeg købte hos UnikHobby.

Papiret er igen fra de papirrester, som jeg købte af Marolle på et tidspunkt. Der er efterhånden kommet en del kort ud af den restestak :-) De tre figurstempler er fra Magnolia, og de er farvelagt med akvaralblyanter. Tekststemplet er et jeg har købt hos Sofies kælder. Men jeg har meget svært ved at bruge det. Trykket bliver ikke jævnt, og der bliver efterladt en sort kant, der hvor stemplet stopper. Derfor er jeg nødt til kun at bruge det på smalle stykker papir. Normalt plejer Rene at syntes, at mine kort er grimme. Men det her kunne han lide jubiii :-)

Jeg har 12 figurstempler i alt, så I får nok et par kort mere at se, inden jeg har brugt dem allesammen mindst 1 gang.

Det kunne være rigtigt sjovt, hvis flere havde lyst til at være med i denne lille udfordring. Skulle der nu være personer derude på den anden side af skærmen, som mener de har for mange stempler til at kunne bruge dem alle 1 gang (ja, ja, sådanne mennesker findes faktisk hi hi), så vælg 10-15 ud, som du VIL have brugt. Vi kan jo ikke have, at vores stempler forbliver ubrugte.

Fortsat god dag
Ragna Nielsen

4 kommentarer:

Thanni sagde ...

Det må da være den bedste udfordimg til jer der er stempel-freaks ;)..og et rigtig sødt kort du har lavet
Jeg er så ikke såå vild med stempler - men det tekststempel du har brugt ville jeg nu godt eje ;)

Heidi Ann sagde ...

Rigtig flot kort... Jeg har selv tekst stemplet fra Fru Hansens kælder, og mit bliver altså fint og jævnt, uden kanter.. Måske er det fordi du trykker for hårdt...

Karina sagde ...

Det er bestemt en udfordring jeg skal have kastet mig selv ud i på et tidspunkt. Tak for ideen. Og sødt kort du der har fået lavet. Herligt med rester fra andre.

Tanja sagde ...

Hej Ragna...
Sikke nogle flotte ting du har lavet og fede varer du fik købt ved unik.. :o)
Jeg har valgt at give dig en webblog awards - tjek forbi min blog: http://tanjas-hule.blogspot.com/

Scrapknuzz Tanja :o)
p.s. Håber vi ses til scrap i Skive den 2. August??