torsdag den 6. marts 2008

Forsøg med kort

Jeg er så småt begyndt at forsøge mig med at lave kort. Så kan bloggen også fortsat hedde nybegynder LOL. Jeg kan især godt lide det med kort af to årsager:

1: Jeg kan sidde i stuen med det, da jeg ikke behøver så mange materialer.
2: Jeg bliver hurtigere færdigt med et projekt.

Alle kortene er lavet af rester....det går faktisk super godt med det nytårsløfte :-) Dette kort er lavet til en af udfordringerne i uge 7 på www.forum.thescrapcat.dk Renes kommentar:"Der er da i hvert fald rum til forbedring" :-)
Jeg synes effekten af kun at bruge en del af et stempel er rigtig god. Her har jeg brugt et sommerfuglestempel. Papiret er gammelt BG og cirklerne og titlen er lavet med min elskede xyron personalcutter. Fonten er classical.

Endnu et kort lavet efter vinterferieudfordringerne i uge 7. Kortet har ingen titel, da jeg endnu ikke aner, hvad det skal bruges til :-) Jeg har brugt en gammel rest af karen Marie klip. Stemplet er ren snyd, for det er et af de stempler som Jane (Lullemor) har farvelagt til mig før jul. Men alle de håndsyede sting har jeg selv stået for. Jeg har brugt en template til at lave hullerne efter, men hvert eneste sting er syet i hånden med floss. Jeg synes det giver en flot effekt, og er alt besværet værd.
Jeg skal på kursus i stempelfarvelægning til convention på lørdag hos Sofie, så håber jeg, at jeg kan lære at farvelægge mine stempler selv :-)

Det sidste kort har jeg faktisk været så modig at give væk - CHOCK
Jeg har her selv forsøgt mig med at farvelægge et stempel. I første omgang havde jeg ikke farvet underkjolen, men jeg synes den så for hvid ud, så den fik alligevel lidt af den grønne farve. Er ikke sikker på jeg vil gøre sådan i fremtiden. Men det er jo det gode ved selv at have stemplet. Man kan jo øve sig og afprøve alle mulige forskellige farvelægninger. Det er strak sværere, hvis man kun har tre aftryk fra en swap. Jeg har desuden doodlet lidt omkring motivet.
Papiret kan jeg simpelthen ikke huske hvor kommer fra, da det stammer helt tilbage fra det andet LO jeg lavede. Jeg har desuden brugt en blomst fra QueenofQ, en blomst som jeg har købt af Marianne, da jeg begyndte at scrappe, en brun brad og sværte. Titlen er lavet med gamle stickers


Til thescrapcats brugere
Jeg har det fint. Men jeg duer ikke til diskussioner, som ikke er saglige, dem trækker jeg mig af princip altid fra. Hvis jeg var blevet spurgt om, hvad det præcis var i tråden, som var blevet opfattet som mindre hensigtsmæssigt, så havde jeg gerne svaret. Men jeg ønsker ikke at føre en diskussion, når modparten som optakt kaster en bunke beskyldninger ud i luften. Det kommer der efter min erfaring aldrig noget godt ud af.

Jeg er fuldt ud indforstået med, at det er en lille promille af forums brugere, som har deltaget i den usaglige del af diskussionen. De fleste har opført sig fornuftigt. Det er også af hensyn til disse sidstnævnte brugere, at jeg tager en lille pause. Jeg ønsker ikke at de skal være tilskuere til yderligere cirkus. Som admin vil man altid få slag, og det er også helt ok. Men der er stor forskel på saglige slag og personlige angreb. Jeg bærer på ingen måde nag, og er heller ikke sur på nogen. Den slags ligger slet ikke til min personlighed.
Nogen gange er tavshed bare guld.

Det er en bevidst beslutning jeg har truffet og ikke en forhastet handling, og datoen for min tilbagevenden på forum har også hele tiden været besluttet. Jeg vender tilbage med fuldt opladede batterier på søndag efter en skøn convention.
Tusind tak for alle de søde pb'er jeg har modtaget siden i går. Jeg har viderestillet dem til min egen mail. Jeg har således også modtaget alle stemmerne til månedensscrapper.
Kan I nu have en rigtig god dag allesammen
Ragna

9 kommentarer:

jane sagde ...

kan godt forstå din beslutning ragna... tag den pause du har brug for..Ss

Det er nogle meget fine kort du har fået lavet.. godt at du kunne bruge stemplet.. så er det jo besværet værd..

Thanni sagde ...

Helt forstålig beslutning du har taget, meen jeg glæder mig nu alligevel til du er tilbage på forum igen ;)
Synes du er kommet godt igang med de kort og med stempelmotiverne - jeg har ikke gjort så meget i kort, men som du siger så er det ikke så stort at sidde med og det giver osse et hurtigere resultat (godt for de af os der bestemt ikke er hurtigscrappere *G* )

Thanni sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Marianne sagde ...

Jeg glæder mig også til at få dig tilbage på¨forum igen - men som jeg har sagt før, så støtter jeg din beslutning 100%!!
Rigtig fine kort, som du har fået lavet.... Glæder mig til at se flere af dem ;o) Vi ses lørdag. Knuser herfra ;o) M.

Charlotte Ravn sagde ...

De er da rigtig flotte dine kort! det ser vildt godt ud det du har syet på!
Vi ses på lørdag i Ejsing!

lam sagde ...

Du da slubbet rigtig godt fra de kort. de er super søde og flot detalje med syningerne.

Håber vi hilst på hinanden på lørdag i Ejsing

Anne Bente sagde ...

åhhhh sååå søde kort du der har lavet, den diskusion har jeg overhovedet ikke set,jeg har jo nok at spekulere på for tiden, men håber da ikke der har været personangreb på nogen derinde på det skønne forum :)

Netti sagde ...

Superflotte kort du har lavet. Og det med kommentaren fra Rene ja det har jeg også prøvet fra min mand; da jeg lavede mit 3. layout som indrømmet VAR grimt sagde han. skal du fortsætte sådan sys jeg du skal stoppe!! GG
Jeg er vild imponeret over at du har siddet og syet i hånden - wow hatten af for dig. det kort du selv har malet er da enormt flot - det skal du nok komme efter :o)

Vi ses på lørdag :o)

Fru N. sagde ...

Kære Ragna

Flotte, flotte kort du har lavet. Og jeg glæder mig også helt vildt til Sofies kursus i morgen.

Disskussionen - uden at tage stilling til noget, her ikke rigtig fulgt med - kan jeg alligevel godt forstå du har brug for lidt luft. Det er heldigvis et "frivilligt" forum, så man kan trække sig når behovet opstår.