lørdag den 19. juli 2008

Projekt minialbums er bare ikke lige mig :-)

I begyndelsen af året, lavede jeg en liste over, hvad jeg gerne ville nå rent scrapmæssigt i 2008. Et af punkterne var at lave 5 minialubms. Jeg har påbegyndt mange minialbums. Men opfyldelsen af dette punkt går ikke særligt godt, der bare altid går noget galt.

Da Marianne var her onsdag fandt jeg en artikel i et gammelt nummer af simple scrapbooks (marts/april 2007). Artiklens titel var "Naptime - scraptime". Og der blev blandt andet vist et minialbum, som kunne laves på 3 timer. Mit tog godt nok 10 timer at lave. Men nu har jeg jo heller ikke skæremaskine osv. :-)

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om resultatet.
1: Kan ikke finde ud af, om teksten er blevet plat sentimental amerikansk
2: Rene fandt straks en række stavefejl i albummet (sad jo oppe den halve nat)
3: Synes ikke det er flot nok til at have taget 10 timer at lave

Men det positive er, at jeg fik brugt en masse papierer fra en gammel SPS månedspakke, som jeg nok ikke havde fået brugt ellers. Og nå ja, så kan jeg da i det mindste krydse 1 minialbum af på min liste.












Hvis albummet ender i skraldespanden, så har I da i det mindste set det inden :-)

Ragna Nielsen

12 kommentarer:

jane sagde ...

Hej Ragna.. jeg synes det er et rigtig sødt minialbum, som du absolut skal beholde.. måske bliver du mere glad for det med tiden.. Jeg tror at jeg ville prøve at pynte det lidt mere. små ting, for andet er der ikke plads til.. men lidt bling blomster osv..
Det ser nemlig meget enkelt ud, og kunne godt shines lidt op og gøres lidt mere legende på den måde..
knuuus

Thanni sagde ...

Jeg synes det bille være meget synd at fodre skraldespanden med det !! :)..Idéen er sød og albummet osse, men som Jane siger, lidt mere pynt ville gøre underværker uden at det bliver alt for "tutte-nuttet" ;D
Så behold du dit album - og kast dig over nogen flere ;D

Marianne sagde ...

Lov mig, at du ikke smider det væk. Det er da guld værd - og han bliver uden tvivl glad for det senere. Super flot - og stemningsfuldt!!

Anne Bente sagde ...

jamen det er da et total flot album, det ville sørme være synd at fodre skraldespanden med det da :)

Susanne Meltesen sagde ...

Jeg ville ikke et øjeblik fodre skraldespanden med det. Jeg gemmer af princip alt, der er lavet med hjerteblod og som har en betydning for mig.

Men er du træt af det (synes i øvrigt, det er ret lækkert), så gem det væk en uge, måned eller længere, og find det frem igen. Måske kommer ideen lige til, hvordan det kan shines lidt op, som Rikke skriver det.

Men du vover at smide det ud... ;o)

Mia sagde ...

Det er SUPER flot Ragna....og hvor er det en fed ide med ønskerne... Super godt

Gitte Hagemann sagde ...

Jeg er HELT enig med de andre!! Smid det IKKE ud! Det er da fantastisk, og det tager bare lang tid, netop fordi man kæler for det, hvad enten man så synes om det bagefter eller ej... Plat sentimentalt, hvis man vil kalde det det, er altså lige mig :)

Elisabeth sagde ...

Du kan lige vove på at smide det ud!
Skal jeg være helt ærlig overvejer jeg at lave et totalt lift, altså hvad teksten angår.
Jeg har ikke de samme papirer og fotos ;-) :-D

Helle sagde ...

Ragna vi har snakket sammen om det her, og kan se at de andre "tøser" er enige med mig. Og nu jeg har læst den siger jeg bare... WOW. måtte lige knibe en tåre. smukt...

Mange knus
Helle

abc - http://abc.scrapcorner.dk/ sagde ...

Altså Ragna, det må du absolut ikke smide ud.... Det er en super ide, og han vil helt sikkert blive glad for det.....

Og er du ikke helt tilfreds, så siger jeg bare: Øvelse gør mester... Men jeg synes det er et rigtig flot album

FrkScrap sagde ...

Jeg må tilslutte mig de andre; Behold albummet, dét vil gøre glæde en dag i fremtiden, og hav i tankerne at øvelse gør mester!

Jeg synes det er et super sødt mini album, som skraldespanden helt sikkert slet slet ikke vil have!!

:)

Jette / ma11edina sagde ...

Tilslutter mig koret! Det skal da BEHOLDES!! Det er så godt lavet, og ideen bag er da så genial! Det vil helt sikkert være sjovt at tage frem med årene og som de andre også skriver, da du lavede albummet, var der jo en mening med det. Synes det er super! (Siger jeg, der endnu ikke har lavet et minialbum *G*) Men gemmes skal det, redigeret eller uredigeret :-D