mandag den 3. december 2007

Korssting og barndomsminder

Dette ophæng har jeg syet i min skoletid i håndarbejde. I mange år hang det i min bedstemors (på papfarsside) udestue ikke kun til jul, men hele året rundt. Hun fik det nemlig i julegave af mig. Efter hendes død spurgte far (ja det kalder jeg ham altså), om der var noget jeg kunne tænke mig fra hendes hjem. Det første jeg kom i tanke om, var dette ophæng. For det første så elsker vi jo allesammen, når nogen vil have vores kreationer hængende. Og jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg var så stolt over, at bedstemor ikke tog det ned, når Hellig tre konger kom. I vores familie hænger pynten nemlig til hellig tre konger. Men endnu sjovere er det, at jeg stadigvæk kan huske præcis hvilke piger fra klassen jeg sad ved samme bord med, da jeg syede det i håndarbejde. Jeg husker også, hvordan vi altid sludrede og hyggede os i de timer. Faktisk kan jeg præcis huske, hvilken dreng jeg var vild med dengang, og at vi talte om ham med hviskende stemmer, imens vi syede på dette ophæng. Alle syede jo det samme. Tydelig i min erindring står også straffen for ikke at have opført sig ordentligt i håndarbejdstimerne. At ordne skuffen med undertråd. De skulle vikles tilbage på spånen (tror jeg det hedder). Den straf skiftedes mig og en dreng vil navn Thomas til. Han var fræk, (men kanon sød....fristes næsten til at citere det vers, som han skrev i min poisibog) min bod bestod derimod i at være en pige og ikke være god til håndarbejde. Jeg bestod aldrig sykørekortet. De der papirssedler man skulle sy i, var altid revede, når jeg ville aflevere dem, stoffet var takket, når jeg forsøgte at klippe det ud osv. osv. Tænk at et enkelt ophæng kan rumme så meget. Godt nok hænger det ikke oppe hele året hos mig. Men det har sin faste plads her i december og starten af Januar.

Dagens advarsel: Jeg tager til tupperware party i mogen aften..... og der må gerne grines. Jeg synes det er hyggeligt, og hvis I ikke passer på, så tager jeg et par bøtter med til scrapdag i Skive:-)

Vi ses i morgen
Julehilsner
Ragna

8 kommentarer:

Jette/Thanni sagde ...

Sjovt så meget erindring der kan komme ud af en lille ting ;)
Tupperware ??..hmm..been there - done that - and didn't like it *G*
Go' fornøjelse ;)

AnnikaDK sagde ...

Hvor rart at vide at man ikke er alene med de der minde-"laster" ;)
Det er ikke noget man normalt taler om, men mon ikke vi alle kender det?
Minder er noget sjovt noget.

God Tubberware-aften.

Christina / LaChris sagde ...

Herligt med minder !
Tupperware....jo, meget kan man sige...og meget kan man grine inden i sig selv...MEN de laver altså nogle fantastiske produkter...jeg ejer selv nogle stykke..og jeg er superglad ved dem ! Har faktisk en lille bitte tupperware æske i min tote...den kan bruges til nåle..eller tyggegummi...eller...ja, mulighederne er mange :O)

Betina Olesen sagde ...

Nejjj...hvor er den nuser....dejligt med barndomsminder og egne kreationer..

Elsker "bøtteparty" selvom jeg ikke har købt noget de sidste mange år..det er er som om der er kommet et naturligt stop.... men hvor har jeg brugt/bruger de meget...så ingen pinligheder herfra ;-)

Glæder mig til vi ses på lørdag.
Hygge fra Betina

Majer sagde ...

Hvor skøn læsning. Dejligt at kunne mindes så mange ting, når der skal pyntes op.

Hilsner fra Majer der også har tupperware i skabene ;-)

Kirsten sagde ...

Dejligt, når der er så mange minde omkring en ting, jeg kender det udmærket godt....:-)
Nogen gange kan man falde helt i staver, når man sidder med en ting i hænderne :-)
Enig i, at det er dejlig læsning.
Glæder mig til at høre hvad du finder på at fortæller om 4. december :-)

marianne sagde ...

Skøn historie... Du burde næsten scrappe alle de her ting i deres eget lille julealbum ;o)

charlotte sagde ...

Det var godt nok herlig læsning! Sikke mange tanker dit håndarbejde satte igang!! SKØNT!!! :-)

Min gamle farmor, som nu er 81, er ikke som hun har været - desværre. Nu er hun lidt "ligeglad" med os andre og er deprimeret, sørgmodig og er bare ikke den rigtige farmor mere .... nå men det jeg ville sige var, at hun har alle mine porcelænmalede ting hængende på sine vægge STADIGVÆK! Og en tændstiksæske jeg malede da jeg gik i børnehaveklasse i 70'erne den har hun STADIG stående! Det er jo SKØNT! :-)

Jeg håber tubberware partyet var hyggeligt!