søndag den 2. december 2007

Årets spareindkøb

Faldt over disse små fadlysstager i Alta. Dem har jeg så købt i stedet for et af kalenderlysene i år. Synes oftest vi kommer bagud med de kalenderlys:-) Vi har derfor aftalt, at vi tænder stagen, som passer til dagen, når vi spiser aftensmad. Det der er tilbage brænder vi så af juleaften. Der skal lysene så stå rundt i vindueskarmen i udestuen, hvor vores juletræ står. Sidste år satte jeg nemlig fyrfadslys hele vejen rundt. Men det er da lidt mere dekorativt med disse små stager med numre. Tror måske, at jeg vil ned at købe en pakke mere....det er så hyggeligt med mange lys på en gang. Faktisk er alle starinlysene noget af det mest hyggelige ved vinteren, hvis du spørger mig. Vi behøver vist ikke elektrisk lys i stuen om aftenen, for jeg har så mange nisser med plads til starinlys og fyrfadsstager osv oppe her i december.

I går advarede jeg jo om min rodede familie:-) Da rigtigt mange viser julepynt frem, og jeg gerne vil være lidt anderledes, så har jeg bestluttet, at jeg hver dag også vil bringe en advarsel, så:

Dagens advarsel: Mit julepynt passer overhovedet ikke sammen, men langt det meste af det har en historie, og selv om andre måske ikke synes mine ting er skønne, ja så elsker jeg hver og en af disse små historier.

Håber vi ses i morgen
Ragna

9 kommentarer:

angely sagde ...

Ja, levende lys er absolut noget af det dejligste i denne mørke tid.

Utroligt, hvad man kan finde i Alta. Vi har også altid problemer med kalenderlyset - så i år har vi købt et, der ikke er så tykt :)

Tak for advarslen ;)

Vi ses i morgen.

KH Heidi

Betina Olesen sagde ...

Hejsa

Super ide, at sætte "resterne" op i udestuen til juleaften. Nu siger du, at du vil købe et sæt mere, men tænkte om de ikke er store nok til at sætte et fyrfadslys i bagefter??

Mht. arvet julepynt, så har det som regel også haft en fast plads gennem hele ens barndom. Synes ihvertfald at jeg kan genkalde mig flere ting for mit blik. Men elsker også det gammel skrammel.

Hygge fra Betina

rnielsen79 sagde ...

Hej Betina.
De er desværre for små i bunden til almindelige fyrfadslys. Men man kan købe de der lys, som er smallere i bunden end toppen...og de vil passe perfekt.
Når jeg vil have 2 sæt, er det fordi der er så lang vindueskarm

charlotte sagde ...

Godmorgen Ragna,
Det var da nogen søde små fyrfadsstager. Og jeg kan lige forestille mig at det vil se hyggeligt ud med dem i vinduerne i en udestue. God ide. :-)
Sjov advarsel du har lavet om dit julepynt. Vores julepynt passer nu heller ikke helt sammen, synes jeg. Der er noget fra min farmor og farfar, noget fra min mands farmor, noget ungerne har lavet og noget vi selv har købt osv. osv. Men det hele har en god historie - og det er hvad der tæller for mig!

Rigtig god mandag til dig.

Christina / LaChris sagde ...

Hejsa Ragna !

Hvor er de super søde...og en smadder god idé ! Jeg elsker også levende lys..har også røvet NETTO for en masse bloklys i forskellige højder i lilla og sort. og sat dem på en fad. Jeg har drysset groft salt i bunden og placeret lysene deri..så ligener det skisme sne :O)

Marie sagde ...

fedt med de lys der. Ha ha kan godt lide din advarsel. Må vi slet ikke se et lille bitte minie billede af noget af dit pynt ? Det e nu så hyggeligt :)

rnielsen79 sagde ...

Jo søde Marie. Der kommer et nyt stykke pynt hele december:-)

Anne Thormose sagde ...

Sikke en sød idé. Vi får som regel brændt kalenderlyset for hurtigt eller for langsomt ned, så denne løsning ville passe perfekt i vores hjem.

Kirsten sagde ...

Vi har afskaffet kalenderlyset hjemme os os, - vi kan ikke følge med til at få det brændt ned. Det er kun tændt når vi drikker morgenkaffe. Istedet har vi et bloklys i en dekoration, det fungerer bedre :-)

Sød og sjov løsning på dét med kalenderlyset hjemme hos Jer :-)
Det er ærgerligt, at vi ikke har en Alta her i byen :-/