Ja i dag er det så 6 måneder siden, jeg begyndte at scrappe, og det skal jo sædvanligvis fejres med et nyt LO i mit slideshow, som viser min scrapudfordring:

Dette LO begyndte jeg på til scrap i Holstebro i torsdags, og jeg lavede det færdigt i Skive i går. Det er lavet med noget af det første scrappapir jeg købte, da jeg startede med at scrappe. Dengang kiggede jeg jo kun på, hvad jeg syntes var flot. Derfor har papiret længe lagt i en stak, som jeg ikke troede, at jeg ville få brugt. Men nu dukkede der lige pludseligt nogle billeder op, som jeg kunne bruge til det. Der er meget lidt tekst på dette LO i forhold til, hvad jeg plejer at skrive. Men synes ikke der behøves mere.
Pu ha, hvor er der sket meget i løbet af de sidste 6 måneder. Da jeg skulle hjem på barsel, havde jeg slet ikke lyst. Jeg elsker mit arbejde, og de unger, som jeg omgiver mig med hver dag. Jeg var sikker på, at jeg ville komme til at kede mig, og ikke finde udfordringer nok i hverdagen. Jeg var jo afsted på seminariet igen 12 dage efter Benjamin blev født. Men jeg må sige, at jeg nyder min barsel for vildt nu. Scrap har gjort, at hver dag bringer nye udfordringer, og jeg har mødt så mange skønne mennesker via denne hobby.
Som tingene ser ud nu, så er der så meget, som jeg gerne vil vise jer. Men jeg har besluttet at tage det lidt af gangen. Så I får en lille bid hver dag. Min julehistorie må således vente, for alt det andet jeg har på hjeret.

Her er et af mine køb fra "Tiger" i går. Det er de store kort til venstre. Jeg har tænkt mig at beklæde dem med papir, og lave et "minialbum" af dem. Hmm mig og mine minialbums. Indtil videre har jeg købt 4 eller 5 + disse kort. Men jeg har endnu ikke fået lavet et eneste. Nå pyt, jeg når det jo nok til næste år. Og helt ærligt til en flad tyver, så går det jo nok.
Men jeg overvejer lige, om jeg skal sætte papiret direkte på kortene, eller stive dem lidt af med f.eks. noget maling. Om jeg skal beklæde både for og bagside. Om jeg skal købe ens baggrundspapir til alle kort, og i så fald, hvor mange ens stykker jeg så skal bestille. Måske bliver der til mere end 1 album, der er jo 52 kort + jokere.
Er der nogen, som har erfarringer med sådan nogle kortalbum?
Dagens advarsel: Jeg overvejer at blive fast inventar i Skive, det var skide hyggeligt. Problemet er bare, at jeg bliver nødt til at vælge lidt imellem Skive og Holstebro, da jeg ikke kan nå det hele:-)
Vi ses i morgen, hvis du kigger forbi:-)