torsdag den 6. december 2007

Ingen batterier i kameraet

Mit kamera er løbet tør for strøm, så i dag kan der ikke lige komme et billede på af noget julepynt. I stedet vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg så på julen som barn.

Da jeg har været omkring 4 år, var jeg ude at gå byen jeg bor i tynd sammen med min onkel BO. Vi søgte efter nisser. De kan jo være svære at se, fordi de er så små. Efter hvad han fortæller, var jeg nærmest utrættelig, og smilede hele tiden til ham, trods den lange gåtur gade op og ned. Til sidste synes han dog, at det var tid til et lille hvil, så vi gik ind til min mor og onkels moster, som havde en butik i byen. Imens vi sad og drak varm cacao spurgte moster Hilda mig ud om turen. På et tidspunkt kom spørgsmålet: "Tror du på nisser", hvortil jeg med hviskende stemme svarede: "Nej, men det gør onkel Bo".

Som en lille krølle på historien skal nævnes, at selvsamme onkel Bo nu er inde i byens julemand. Han er gudfar til Benjamin, så vi var noget spændte på, om han ville genkende hans stemme i år, da julemanden traditionen tro blev vækket klokken 17 sidste dag i november. Her i byen siges det, at julemanden sover i møllen. Men Benjamin stod glad udenfor møllen og råbte: "JULEMAND, JULEMAND" sammen med resten af byens unger, og han fattede slet ikke mistanke. Gad vide om den går næste år:-)

Dagens advarsel: Kan jo se, at flere vil ulejlige sig med at læse min julehistorie. Så jeg vil bare lige sige, at den ikke egner sig for småbørnsøre, så vent venligst til børnene er lagt i seng, hvis I stadigvæk tør læse den:-)

Vi ses forhåbenligt i morgen
Ragna

10 kommentarer:

Thanni sagde ...

Nååh hvor sødt, at du vadede rundt i byen for at finde de der nisser - som onkel troede på ;)

Unknown sagde ...

Sikke en dejlig historie :) Og tak for advarslen - glæder mig endnu mere.

KH Heidi

Charlotte Ravn sagde ...

ih jeg havde slet ikke opdaget du også blogger!
haha sikke en sød historie om dig og din onkel!
Det er så skægt med sådan nogle størrelser i december mdr.
Min morfar spillede også julemand engang, hvor min søn og 2 af min kusines børn var med og ingen af dem opdagede at det var oldefar!

Betina Olesen sagde ...

Ja, her på matriklen er man død og pine nødt til at tro på nisser, ellers vanker der ingen advendtsgaver, de det jo netop er nissen der kommer med dem. Så mine unger på 17 og 19 år, står ret hvert år og fortæller deres mor at selvfølgelig tror de.......

Afpresning, nej daaaaaaaaaaa LOL

Sød historie ragna, lad os få nogle flere af dem.

Hygge fra Betina

MH72 sagde ...

Hvor ER det bare en sjov historie :-)

Anne Bente sagde ...

nåååå, så hyggeligt at komme ind og læse din julehistorie :)

Anne Bente sagde ...

nåååå, så hyggeligt at komme ind og læse din julehistorie :)

Anne Thormose sagde ...

Herlig julehistorie. Det er så hyggeligt, men også vigtigt at få nedskrevet sådanne historier til eftertiden.

Kirsten sagde ...

Jeg elsker dine små søde julehistorier.

Glæder mig til mere af den slags :-)

Marianne sagde ...

Sikke en sød julehistorie. Kan lige se det for mig *griner*.....